DF sikrer hjælp til udsatte: ”Det er hjerteblod”

0
3954
Mette Thiesen er sundhedsordfører for Dansk Folkeparti. Foto: Christian Thøgersen
Mette Thiesen er sundhedsordfører for Dansk Folkeparti. Foto: Christian Thøgersen

Dansk Folkeparti er med i aftale om fordeling af 885 mio. kr. til samfundets mest udsatte. Mennesker med demens, ensomme ældre og mænds sundhed er nogle af de områder, som der nu er sikret penge til. ”Det er en rigtig god aftale,” siger DFs socialordfører Mette Thiesen

Hjemløse, mennesker med demens og ensomme.

Det var tre af de grupper, som stod øverst på listen, da Dansk Folkeparti gik til forhandlinger om fordelingen af de såkaldte SSA-midler til samfundets mest udsatte grupper.

Derfor er socialordfører Mette Thiesen meget tilfreds med den aftale i fordeling af i alt 885,5 millioner kr., som regeringen i starten af november indgik med Dansk Folkeparti og otte andre partier.

“Det er en rigtig god aftale, for vi har fået sat penge af til områder, der er hjerteblod for Dansk Folkeparti,” siger Mette Thiesen.

Fokus på demens

Der sættes f.eks. 125 mio. kr. af til demensområdet; penge der skal bruges til at forkorte de meget lange ventetider på demensudredninger og til at forebygge brugen af antipsykotisk medicin.

”Der er kommuner og friplejehjem, der er dygtigere end andre til ikke at bruge antipsykotisk medicin. Vi skal gøre mere for, at denne viden bliver delt,” siger Mette Thiesen.

Der sættes også 70 mio. kr. af til ældreområdet, bl.a. til at forebygge ensomhed og mistrivsel blandt ældre.

”Der er penge til en ensomhedspulje, som DF tidligere har foreslået, og til en vågetjeneste til mennesker, der ligger på deres yderste,” siger Mette Thiesen.

Flere mænd til lægen

DF-ordføreren glæder siger også over en bevilling til Stenbroens Jurister. Og så er der penge til ’Forum For Mænds Sundhed’, der skal styrke indsatsen for at få flere mænd til at gå til læge.

”V i ved, at mange mænd går for længe med eksempelvis kræft, før de går til læge. De risikerer derfor at dø af sygdomme, hvor der er ellers er gode overlevelsesmuligheder. Derfor har vi i DF foreslået, at alle mænd over en vis alder skal tilbydes et årligt sundhedstjek. Der er vi ikke endnu, men det her er et skridt på vejen,” siger Mette Thiesen.

Flest guldkorn

Om den samlede aftale, siger hun:

”Det her viser, at vi er parti, som ikke bare sidder med korslagte arme. Vi går ind og bider os fast i forhandlingsbordet. Selvfølgelig er der både knaster og guldkorn i sådanne en aftal, men der er faktisk flest guldkorn i årets aftale, set med DF-øjne,” siger Mette Thiesen.

Hele aftalen kan læses på Socialministeriets hjemmeside