De kristne vender tilbage til Notre Dame

0
1677
Arbejdere på taget af Notre-Dame arbejder på at fjerne det brændte stillads, der stod rundt om spiret på Notre-Dame, før branden den 15. april 2019. Foto af Martin BUREAU / AFP

Taget er ved at være reddet og nu åbner katedralen i Paris for kirkegængere til julekoncert. Livet og troen vender tilbage til Notre Dame

De første messer i år uden kirkegængere blev allerede afholdt tilbage i påske trods den voldsomme nedlukning af Frankrig under corona-krisen. Men nu kan enkelte kirkegængere vende tilbage til en eksklusiv kirkekoncert med sangere fra katedralens eget kor. Og et nyt orgel er blevet lejet til julens anledning, for Notre Dames eget, berømte orgel er stadig under reparation.

Siden branden i Frankrigs mest kendte kirke tilbage i april 2019, har genopbygningen været præget af problemer, skandaler og mistanker. Myndighederne var mistænkeligt hurtige til at udelukke brandstiftelse eller direkte terror, selvom landets kirker igen og igen bliver angrebet af muslimer – læs mere her. Byggearbejdet er mere kompliceret end nogen kan forestille sig og samtidig er der det med pengene.

Foto: Martin BUREAU / AFP

Lige efter branden kom der løfte om bidrag fra blandt nogle af Frankrigs rigeste for op mod otte milliarder kroner til restaureringen. Men mange af pengene er ikke blevet indbetalt, da donorerne kræver indsigt i, hvordan pengene bliver brugt. De fleste af de 300 millioner kroner, der trods alt er kommet til projektet, kommer fra små private bidrag fra mere end 46.000 privatpersoner og mindre virksomheder.

Tilbage i oktober kom hele projektet under pres, fordi den katolske organisation bag genopbygningen havde brugt over 40 millioner kroner på sit eget kontor, kommunikation og lønninger til egne medarbejdere. En fransk domstol, der har som opgave at fungere som statsrevisorer, udtalte heftig kritik og krævede et helt andet niveau af gennemsigtighed. Samtidig blev staten selv pålagt at betale for en del af arbejdet, noget som den sekulære franske stat har svært ved at beslutte sig til.

Foto fra taget på Notre-Dame-katedralen med Paris’ rådhus og Beaubourg-museet i baggrunden. Foto: Martin BUREAU / AFP

I forrige uge lykkedes det

Den franske præsident Emmanuel Macron har nu personligt lovet at katedralen er helt restaureret i 2024, når Paris efter planen er vært for OL. Og i sidste uge kunne hans kulturminister Roselyne Bachelot erklære, at nu var Notre Dame reddet. Lidt pompøst på den franske måde, men rigtigt så langt, at man nu har fjernet et metalstillads, der under branden nærmest var smeltet ned over taget.

Det første, der skal gøres, er at reparere selve stenmurene, der til dels er mere end 800 år gamle. Det ventes først at være klar i 2022 og så kan man komme i gang med at reparere loft og tage. Al mulig grund til at løfte stemningen her til jul.

Kilder: Le Monde, Figaro, kirkens egen hjemmeside

Foto: Martin BUREAU / AFP
Foto: Martin BUREAU / AFP
Foto: Martin BUREAU / AFP
Foto: Martin BUREAU / AFP