De ellers så sparsommelige tyskere vil pludselig spare mindre op til deres alderdom og til gengæld synes rigtig mange tyskere, at man da bare skal forære de fattigere naboer 500 milliarder euro
Tyske meningsmålinger plejer at være lige så kedelige som sidste uges vejrudsigter: alting er forudsigeligt og alt forandrer sig meget, meget langsomt. Det har corona krisen lavet helt om på, og vi må ændre en række af vores forventninger til og fordomme om tyskerne. Nye meningsmålinger viser således, at tyskerne ikke længere gider tale om klima – at de ikke længere tror på den tyske økonomiske model – og at de er blevet mindre sparsommelige.
Tyskerne har sparet 11 euro op, hver gang de tjente 100 euro. Derfor har de så mange penge stående i banken uden at få renter for dem, at de kunne betale 60 procent af hele euro-zonens statsgæld – uden at sælge en aktie eller misse et afdrag på deres Mercedes. For ved årsskiftet havde tyskerne omkring 6600 milliarder euro stående i banken.
Måske er det umuligt at forstå det tal – men det svarer altså til hele EU’s budget i omkring 40 år. Eller tyskerne kunne betale for 11 af de gigantiske hjælpepakker, som deres egen kansler Angela Merkel og den franske præsident Emmanuel Macron er så glade for. Og mens Danmark sammen med andre økonomisk ansvarlige lande ønsker at hjælpen skal betales tilbage eller i det mindste ikke fordeles uden kontrol, så synes tyskerne at være ligeglade.
For meningsmålinger viser, at et flertal af tyskerne ikke bare støtter deres kansler i hendes rundhåndethed. De mener samtidig, at pengene bare skal gives uden modkrav.
Tvivler på alt
Andre meningsmålinger viser, at tyskerne har vendt ryggen til de grønne politikere og deres katastrofefortælling om klima. Før corona krisen var partiet De Grønne ved at være landets største – nu er de tyske vælgere tilbage hos de partier, hvor økonomi normalt tæller tungere end klima. Og grunden er her, at social sikkerhed er langt, langt vigtigere nu.
Og hvor tyskerne i fulde alvor og med en vis ret kaldte sig selv verdensmestre i eksport – så er globalisering og den deraf følgende vækst blevet fyord. Det er stadig sådan at hver fjerde tyske arbejdsplads er baseret på eksportforretninger. Men med udsigt til et kollaps vender tyskerne – igen ifølge meningsmålinger – sig fra ideen om frihandel og globalisering.
Meningsmålinger viser også, at en stor gruppe af tyskere er kommet i tvivl om det fornuftige i at spare op i rekordtempo til alderdommen. De ønsker, at staten betaler en større del af pensionerne, og vil selv betale mindre ind på pensionskontoen. Kvinderne går her længst – hele 14 procent overvejer helt at stoppe med at spare op til alderdommen.
Kilder: dpa, Spiegel, Fonds Online
