Peter Kofod jubler efter EU-valg: ”Vi er meget, meget tilfredse”

0
2199
DFs gruppeformand Peter Kofod er "meget, meget" tilfreds med EP-valget, fortæller han til TV2. Her interviewes Kofod ved en tidligere lejlighed af TV2. Foto: Frederik Bo Thomsen

Det blæser vores vej, siger Dansk Folkepartis gruppeformand efter EP-valget, som giver DF 6,4 % af stemmerne

“For første gang i mange år vi føler, at det er blæst vores vej til et landsdækkende valg “.

Sådan lød det fra en meget tilfreds Peter Kofod, gruppeformand fra Dansk Folkeparti, da han mandag morgen skulle kommentere resultatet af Europa-Parlamentsvalget på TV2 News.

Dansk Folkeparti fik 6,4 % af stemmerne og fastholder dermed Anders Vistisens plads i Europa-Parlamentet. Dermed gør DF diverse meningsmålinger og kommentatorers spådomme til skamme om, at DF ville ryge ud.

”Jeg er godt tilfreds, når det her kommer på bagtæppet af, at vi havde et folketingsvalg, hvor vi lige kom over spærregrænsen, og hvor vi blev truet med, at vi nok ikke ville være der efter næste folketingsvalg og klare 2 %-spærregrænsen. Det skete jo heldigvis heller ikke og så står vi så her med over 6 % af stemmerne. Det er jo ret fantastisk og det kan vi være meget, meget tilfredse med,” sagde Peter Kofod til TV2.

Han sendte en stor tak til DFs bagland, der har kæmpet for at sikre et godt valg.

”De har virkelig arbejdet hårdt i den her valgkamp, og det kulminerer med, at vi opnår vores mål, nemlig at sikre vores mandat i Europa-Parlamentet. Vi har fundet tilbage på kursen, og det er jeg meget lykkelig og taknemmelig,” lød fra Peter Kofod til TV2s reporter.