Bilbrande presser svensk statsminister før rigsdagsvalg

0
5665
Udbrændte biler på parkeringspladsen ved Frølunda Torv i Gøteborg. Foto: 9200 Adam Ihse/TT/Ritzau Scanpix

Afbrændingen af op mod 100 biler i Sverige har igen sat lov og orden på dagsorden i valgkampen i Sverige, hvor utrygheden vokser i følge undersøgelser. Sverigedemokraterne vil have flere beføjelser til politiet, og kritiserer statsminister Stefan Löfven (S) for at ikke have gjort noget

Molotovcocktails mod biler og sten mod betjente. Svenskerne er rystede over maskerede unges koordinerede angreb mandag aften, hvor op mod 100 biler blev brændt af med bl.a. brandbomber i en række byer i det vestlige Sverige, herunder fire steder i Gøteborg.

De svenske politikere er midt i en valgkamp op til rigsdagsvalget 9. september, og bilafbrændingerne har igen gjort den eskalerende kriminalitet og utryghed til et hovedtema i valgkampen. Undersøgelser viser, at svenskerne føler sig stadig mere utrygge. På fem år er andelen af svenskere, der føler sig utrygge over kriminalitet, vokset fra 19 til 29 procent. 30 procent af svenske kvinder føler sig i utrygge, når de går ud. Frygten for overfald er steget fra 10 til 16 procent.

Statsminister Stefan Löfven (S) og justits- og indenrigsminister Morgon Johansson (S) mødes med politiet i Gøteborg tirsdag. Foto: 9200 Henrik BrunnsgårD/TT/Ritzau Scanpix

Bilafbrændingerne sætter på ny fokus på et politi, som er presset af øget bandekriminalitet og skudepisoder. Det får igen politikerne til at kræve øgede ressourcer til politiet.

“Hvad fanden har I gang i,” lød det tirsdag morgen på svensk radio fra den svenske statsminister Stefan Löfven (S) til de ukendte gerningsmænd. Han lovede at “fællesskabet vil svare hårdt igen”.

Sverigedemokraternes partileder Jimmie Åkesson på vej til partiledardebat tirsdag aften. SD-lederen beskylder statsminister Stefan Löfven for tomme løfter om flere ressourcer til politiet. Foto: 9200 Adam Ihse/TT/Ritzau Scanpix

Sverigedemokraternes Jimmie Åkesson kritiserer statsministeren

Sverigedemokraternes leder Jimmie Åkesson har gjort lov og orden til et vigtigt tema i valgkampen, og han beskylder den socialdemokratiske regering for tomme løfter, når det gælder om genoprette trygheden:

“For to år siden sagde Stefan Löfven i Malmø, at politstyrken skal udvides. Nu siger han det samme igen. Hvorfor er der ikke skete noget,” siger Jimmie Åkesson i et videoindslag på SD-lederens facebookside. Se indslaget her.

Jimmie Åkesson vil give politiet lov til at trække på militæret, hvis der er behov for det, og han ønsker hjælp fra EU, hvis situationen eskalerer yderligere.

Kan spolere S-valgkamp

En valganalytiker mener, at bilafbrændingerne kan spolere Socialdemokraternes valgkamp:

“Partiet har ventet til det sidste med at præsentere et offensivt valgløfte på velfærdsområdet, som skal løfte partiet. Men hvis den politiske debat bliver domineret af kriminalitet og brændende biler, kan sådan et valgløfte få meget mindre effekt. Og så har Socialdemokratiet ekstremt lidt tid til at vende debatten,” skriver den politiske analytiker Göran Eriksson i en analyse i Svenska Dagbladet.

Foreløbig er to anholdt efter bilafbrændingerne.