Bidens løfter lokker migranter: Kaos ved USA’s sydgrænse

0
1376
Migranter demonstrere grænsen i Tijuana i Mexico. Foto: Guillermo Arias / AFP

På to uger er antallet af uledsagede migrantbørn tredoblet ved USA’s sydgrænse. Trods åbenlyse problemer vil Biden og hans folk ikke anerkende, at det er blevet en krise

Lige nu sidder 3250 uledsagede børn og unge i overfyldte lejre ved grænsen. Demokraterne har lovet, at de højest skal sidde der i tre døgn før de bliver flyttet til mere permanente boliger, men det er overhovedet ikke muligt. Samtidig afviser talskvinden for Biden, at der er tale om en krise.

Med et udtryk, som danske lystfiskere kender godt, bliver demokraternes migrationspolitik kaldet catch-and-release. Grænsevagterne fanger de tusinder af mennesker, der nu daglig og ulovligt kommer over grænsen fra Mexico. Men efter reglerne skal myndighederne slippe dem fri efter tre døgn, hvorefter de så kan bevæge sig frit rundt i USA.

Efter at de er sluppet fri, får de besked om at møde op til en retssag, der skal afgøre om de har ret til asyl. Men erfaringen er, at de færreste bøvler med dette. I stedet satser de på at komme ind under en amnesti, sådan som demokraterne har lovet i valgkampen.

Med tusinder, der krydser grænsen ulovligt hver dag, har grænsevagterne bedt om hjælp fra frivillige. Men med udsigten til at migranterne bare for mad og husly for et par dage, før de kan fortsætte på egen hånd, er lysten at hjælpe til ved grænsen behersket.

Hver ottende har Covid-19

Under den tidligere præsident blev grænsen lukket af to grunde. Dels fordi der er grænser for hvor mange nye borgere USA kan opsuge hvert år, dels af frygt for endnu mere Covid-19. Den sidste bekymring synes demokraterne i Washington ikke at dele, men den anden grund er ganske reel.

Byen Brownsville i Texas, tæt på grænsen til Mexico, tester de migranter, der vil videre derfra med bus. Af de migranter, der tog bussen i en periode på seks uger fra slutningen af januar til sidste lørdag, havde 185 ud af 1553 rejsende Covid-19. Det svarer til tolv procent – eller hver ottende migrant – har talsmanden Felipe Romero fra Brownsville sagt.

Præsident Joe Biden har taget en række symbolske politiske tiltag. Til gengæld kniber det med løsninger på den migrantkrise, som præsidenten og hans folk benægter er under opsejling på grænsen til Mexico. REUTERS/Jonathan Ernst

Uduelig præsident

Præsident Joseph R. Biden har selv mere travlt med symbolpolitik. Han har gjort det nemmere for transkønnede at have en karriere i militæret og svækket retssikkerheden for mænd, der bliver anklaget for voldtægt på et universitet. Vigtige emner for de berørte, men migration og den usikkerhed, der følger med, tæller langt tungere for den almindelige amerikaner.

For tredje uge i træk sætter et særligt immigrations-indeks, som analyseinstituttet Rasmussen Reports laver, ny bundrekord. Det viser, at amerikanerne er virkelig utrygge ved den måde præsidenten håndterer migrationen på. Samtidig stiger deres utilfredshed med præsidenten i det hele taget.

Måske fordi de aldrig hører noget til ham. Siden han blev indsat i januar, har han ikke holdt et eneste pressemøde i Det Hvide Hus og når journalister møder ham, når han er ude og føre sig frem, svarer han heller ikke på spørgsmål. Måske med god grund.

Da han tidligere på ugen optrådte til et arrangement med sin egen forsvarsminister Lloyd Austin, kunne han ikke huske hans navn. Austin er ellers ikke sådan lige til at overse eller glemme – en stor mand og tidligere general. Men det her er hvad hans chef kunne finde på at sige – i oversættelse:

”Jeg vil gerne takke min…, den tidligere general, jeg bliver ved med at kalde ham general. Min – altså fyren der står for det der ovre,” sagde Biden og fortsatte: ”Jeg vil gerne være sikker på at vi takker ministeren for alt han har gjort.”

Kilder: New York Post, Reuters, New York Times, Rasmussen Reports