Asylansøgere amok i Regensburg

0
2468
Den historiske, sydtyske by Regensburg. Her gik to afghanske asylansøgere amok i weekenden, de overfaldt bl.a. en 75-årig mand og en syrisk asylansøger, som forsøgte at komme den ældre mand til undsætning.

Ny bølge af migrantvold rammer den sydtyske by Regensburg, hvor fire tilfældige personer måtte på hospitalet efter at to unge asylansøgere fra Afghanistan gik amok

Værst gik det ud over en 75-årige pensionist, som de to mødte ved byens busbanegård. Han blev væltet omkuld af dem og fik et benbrud. Derefter fortsatte de to, der hævder at være 18 og 19 år gamle, videre ud i byen.

To af deres ofre er selv migranter. En 25-årig syrer kom den gamle mand til undsætning, men blev tævet af de to afghanere. Senere mødte de en 47-årig med irakisk baggrund, der ifølge vidner skal have forsøgt at tale dem til rette, men som endte med at skulle behandles af ambulancereddere.

Byens politi arresterede først de to mænd efter deres tredje overfald. Politiet har ikke udtalt sig om voldsmændenes motiv, men har fortalt pressen, at de var berusede. Man går ud fra, at de to mænd valgte deres ofre tilfældigt.

Sagen får ekstra opmærksomhed, fordi den minder om en række overfald i december i en anden sydtysk by, Amberg. Her overfaldt fire asylansøgere fra Afghanistan og Iran en række tilfældige forbipasserende, hvor 12 måtte på hospitalet. De fire sidder fortsat i varetægtsfængsel i sagen, der vakte stor vrede på de sociale medier.