350.000 syriske flygtninge rejst hjem på ferie i Syrien

0
24377
Al-Monitor skrev i august, at op mod 350.000 er syrere er rejst fra Tyrkiet til ferie i Syrien.

Omkring 350.000 syriske flygtninge krydsede i august grænsen mellem Tyrkiet og Syrien for at holde ferie i hjemlandet

Tusindvis af syriske flygtninge, der opholder sig i Tyrkiet, har den seneste måned været på ugelange ferier i hjemlandet Syrien. I følge mediet Al-Monitor, der dækker Mellemøsten, er op mod 350.000 syrere i august rejst ind i Syrien via tre grænseovergange fra Tyrkiet.

For at få lov at rejse ind, skal man lade sig registrere og have et såkaldt Kimlik-kort, et id-kort for syriske flygtninge i Tyrkiet, eller et syrisk pas. De tyrkiske myndigheder har derefter sørget for busser, drikkevand og internet ved grænseovergangene.

Omar Ahmad, embedsmand ved Bab al-Hawa-grænsen, sagde i begyndelsen af august til Al-Monitor:

“Ved deres ankomst til Bab al-Hawa skal de besøgende klart angive, hvor længe deres ferie i Syrien vil vare. Mange syrere ønsker ikke at blive længe, da de er forpligtet af deres job i Tyrkiet eller studier på universitetet”.

Al-Monitor har talt med en af de syriske flygtninge, Samer Maari, som har valgt at tage på ferie i hjemlandet:

“Min familie og jeg er meget glade for, at vi kunne få lov at rejse til Idlib for at tilbringe ferien med vores familie og venner. Vi vil tilbringe den næste måned i Idlib, før vi vender tilbage til Tyrkiet, da mine børn skal være der før skoleårets start,” siger Samer Maari, som flygtede med sin familie til Tyrkiet i 2015.

Hjem for at fejre afslutningen på Ramadan

Artiklen i Al-Monitor er fra 19. august. På det tidspunkt var 300.032 rejst ind via Bab al-Salama, 30.000 var rejst ind via Bab al-Hawa grænsen og 13.194 var rejst ind via Jarablus grænseovergangen.

Også tidligere på sommeren har Al-Monitor rapporteret om syriske flygtninge, der rejste på ferier i Syrien. Det skete i juni, hvor op mod 50.000 rejste hjem for at fejre afslutningen på den muslimske fastemåned ramadan.

Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Morten Messerschmidt skrev torsdag et debatindlæg om hjemrejserne i Avisen Danmark. Det skete under overskriften “Hvis man kan holde ferie i Syrien, kan man vel også rejse hjem”. Indlægget kan læses her.

Læs artiklen i Al-Monitor: Syrians flock home from Turkey for Eid despite danger