Udligning: Indvandrerkommuner får flere penge trods halvering af pulje

0
1211
Arkivfoto

Ændring i kriterier betyder, at kommuner med mange indvandrere stadig bliver tilgodeset, selv om det særlig tilskud til indvandrertunge kommuner halveres

Selv om det er lykkedes Venstre i udligningsforhandlingerne at få regeringen til at halvere den særlige pulje med tilskud til indvandrertunge kommuner, så er der i følge netmediet NB-Økonomi faktisk udsigt til, at kommuner med mange indvandrere og efterkommere får flere penge.

I følge NB-Økonomi, som flere gange har afdækket fejl i regeringens udspil, har regeringen nemlig justeret på et af de 17 socioøkonomiske kriterier, der indgår i landsudligningen. Det drejer sig om det 10. kriterie – det der handler om “antal indvandrere og efterkommere”.

Kriteriets vægtning er ændret fra 3% til 6%, hvilket udløser en stigning fra 3,7 milliarder kroner til 7,6 milliarder kroner til udlændinge og efterkommere. Heroverfor står, at den særlige udligningspulje til udlændinge og efterkommere efter krav fra Venstre er blevet halveret fra 5,2 til 2,6 milliarder. Samlet set er der altså tale om en mer-udskrivning til indvandrertunge kommuner på 1,3 mia. kroner.

Som NB-Økonomi skriver:

“Det betyder, at kommunerne med mange indvandrere og efterkommere får flere udligningskroner fra regeringens foreslåede reform”.

I følge NB-Økonomi tjener 19 kommuner på ændringen – særligt København og kommunerne på Vestegnen. For de øvrige 79 kommuner koster ændringen penge. Den samlede gevinst for Københavns Kommune skulle være 88 mio. kr.

Læs mere på NB-Økonomi her