Tyskland: Tre irakiske flygtninge arresteret for terrorplaner

0
1540
De mistænkte havde bl.a. bestilt en pistol.

Arrestationen bekræfter de tyske sikkerhedstjenesters frygt: blandt de hundredtusinder af flygtninge, der kom i 2015, gemmer der sig terrorister, der venter på en lejlighed til at slå til

De tre mænd blev taget til fange onsdag ved byen Dithmarschen 100 km syd for den danske grænse, men forbundspolitiet har også undersøgt andre lokaliteter langt væk i Baden-Württemberg og i Mecklenburg-Vorpommern. De tre var først kommet i myndighedernes søgelys efter at de var blevet modtaget som flygtninge i Tyskland, fordi de via en krypteret chat tog kontakt til andre terrorister.

Ved arrestationen beslaglagde politiet sprængstoffer, ligesom de har bestilt en detonator til en bombe og en pistol. De tyske myndigheder anser de to af mændene, der begge er 23 år gamle, for at være hovedmændene. De er i tyske medier omtalt som Shehin F. og Hersh F. Den tredje mand er i trediverne og skal have hjulpet de to andre – blandt andet med en pistol.

Størst mulig skade

Det tyske forbundspoliti havde i de sidste dage op mod 200 betjente til at overvåge mændene uafbrudt. Deres motiv var at dræbe så mange som muligt, fastslog den øverste chef for forbundspolitiet, Holger Münch. Derimod var der ifølge ham ingen kendte forbindelser til IS eller andre terrorgrupper.

Det er ukendt, hvor de tre mænd ville slå til. For at dræbe og lemlæste fleste mulige planlagde de et angreb med både skydevåben, en bombe og en bil. Deres planer skal fremgå af deres chat med andre terrorister via noget, de selv troede var en hemmelig, krypteret forbindelse.

De tre levede som flygtninge i Tyskland, men det er umiddelbart uklart, om alle tre havde fået regulært asyl, eller om en eller flere blot var på tålt ophold.