Tyskland: Bliv vaccineret – ellers ryger lønnen

0
1761
Kun adgang for fuldt vaccinerede. Skilt i Berlin. Foto: STEFANIE LOOS / AFP

Nedlukning for ikke-vaccinerede rykker tættere på Danmark. Nu truer tyskerne med at det kan koste lønnen og bøder på helt op til 188.000 for alle, der ikke vil lade sig vaccinere eller teste dagligt

Klokken 18.21 torsdag slog kansler Angela Merkel til. Derefter vil tyskere, der af den ene eller anden grund ikke vil vaccineres, risikere at miste både lønnen og en del af formuen. For folk, der ikke lever op til de nye regler, kan sendes hjem uden løn og risikerer også en bøde på op til 25.000 €.

Reglerne kræver er også på et andet punkt mere diskriminerende overfor ikke-vaccinerede. Hvis en vaccineret person bliver testet en gang, så er det nok. Ikke-vaccinerede medarbejdere skal testes hver dag før arbejdstid.

Den siddende tyske socialminister Hubertus Heil skærer konsekvenserne af at nægte ud i pap:

”I så fald må man ikke komme ind på arbejdspladsen. Og man må også regne med, at det ikke er sikkert at man fortsat får sin løn.”

Og selvom han og resten af Merkels regering er på vej ud, så fortsætter reglerne. For de er vedtaget af den tyske forbundsdag og er foreløbig de skrappeste i Europa i forhold til ikke-vaccinerede. Og hvis arbejdsgiverne ikke spiller med, risikerer de selv store bøder.

Østrig, der er tre gange så hårdt ramt som Tyskland, har tidligere indført restriktioner kun for folk, der ikke er blevet vaccinerede. Men fra på mandag vil landet igen lukke ned – og det gælder nu for alle.

Coronasmitten stiger voldsomt i Tyskland i øjeblikket. Her gør man klar til at åbne et julemarked i Dresden. Foto: REUTERS/Matthias Rietschel

Merkels egen skyld

Flere tyske medier fremhæver, at de der ikke er sikre på vaccinerne, betaler prisen for regeringens egen uduelighed. Tysklands mest læste avis, Bild, fremhæver, at når regeringens egen information om vaccinerne er så ringe, så er det ikke så sært at mange er usikre. Og avisen kalder hele arbejdet med at vaccinere for katastrofalt ringe

”Pensionister, der gerne vil vaccineres, møder op hos lægen og bliver bare sendt hjem. Alt sammen på grund af bureaukrati. Digitale løsninger findes ikke og hele planlægningen er sket for sent, selvom de ansvarlige påstår, at de da havde forudset det hele for måneder siden,”

hedder det i avisen, der fortsætter:

”I Spanien er pandemien overstået – i det mindste foreløbig – fordi alle er blevet vaccinerede. Uden pres, uden pligt. Det burde Tyskland også have kunnet klare.”

Kilder: ARD, Bild, Spiegel, Krone