Tredobbelt knivmorder var ’bare’ skør

0
1823
Svært bevæbnet politi rykker ind i Wurzburg, hvor en 25-årig somalier fredag knivdræbte tre tilfældige mennekser, mens han råbte "Allahu Akbar". Foto: REUTERS/Heiko Becker

Han skreg Allahu Akbar, mens han knivdræbte tre kvinder og sårede seks andre. Men alligevel tøver politi og anklagemyndighed i byen Würzburg med at kalde ham for islamist

Myndighederne i Bayern vil gerne se den 24-årige somalier Abdirahman som et psykiatrisk tilfælde. Hans identitet beskyttes i medierne, hvor hans efternavn opgives kun som J. Og han har mindst to gange været tvangsindlagt på psykiatriske afdelinger.

Hvis myndighederne giver efter for pres fra politikere og medier, der ser klare islamistiske motiver i drabene, kommer de selv til at stå i et dårligt lys. For allerede for seks måneder siden gik han amok med en kniv i det asyl for hjemløse, hvor han opholdt sig. Og for et par dage siden overfaldt han en bilist og tiltvang sig adgang til dennes bil.

Første gang fik han fire uger på den lukkede; anden gang blev han også sendt til psykiatrisk behandling. Men da blev han sat fri efter blot en dag – et klart tegn på at psykiatrien ikke mente at kunne gøre noget for ham. Han er nærmere en gemen voldsmand med en islamistisk baggrund.

Politiet i aktion i Wurzburg efter fredagens knivangreb. Foto: STRINGER/Ritzau Scanpix

Fylder i statistikken

Flygtninge udgør en meget stor del af de voldelige kriminelle i Tyskland i forhold til at de kun udgør omkring to procent af befolkning. I det hele taget tæller ikke-tyskere tungt i politiets statistikker. I 2020 var der i alt 2672 personer, der mistænkt for mord eller manddrab – heraf var 1085 udlændinge (41 procent).

Går man længere ned i tallene, så går politiet ud fra, at hver sjette mord eller manddrab blev begået af det, politiet kalder ”indvandrere”. 16 procent af alle voldelige dødsfald tilskrives denne gruppe, der omfatter migranter med uafklaret legal status. Denne gruppe er dermed otte gange så ofte repræsenteret i den tungeste kategori af forbrydelser sammenlignet med hele befolkningen.

Den somaliske morder Abdirahman har opholdt sig i Tyskland siden 2015. Han har ikke fået asyl, men er lovligt i landet på såkaldt tålt ophold. Tyskland har haft svært ved at sende somaliere uden opholdstilladelse retur, men er dog på det seneste kommet i gang med at sende enkelte af sted – typisk voldsforbrydere.

Kilder: Bild, Spiegel, Hamburger Morgenpost, ARD