Den britiske premierminister gør meget for at alle kan se at hun gør sit yderste for at få ændret aftalen om Brexit – om hun så skal besøge den egyptiske ørken og spille billard
Det er Theresa Mays helt særlige form for ørkenvandring. I weekenden tog hun sig tid til at tage til topmøde mellem EU og de arabiske landes ledere i weekenden den egyptiske by Sharm El Sheikh. Her fik hun spillet billard med den italienske regeringsleder og indimellem var der tid til at være på telefonen med Lars Løkke Rasmussen og en række andre. Det giver gode billeder til medierne, men til gengæld fortæller hun ikke meget om, hvad hun opnår med sine samtaler.
Næppe meget, for EU’s andre ledere er fortsat afvisende overfor briternes behov for at justere aftalen om Brexit. Og måske gør det ikke så meget for May, for hun synes indstillet på at trække tiden ud og i sidste ende presse sine egne til at stemme for den aftale, der ligger på bordet. Og godt nok er der mange – også i selve regeringen – der er utilfredse – men May tromler videre.
Hvor selvsikker hun er blevet, kom frem ved dagens pressemøde efter topmødet. På den ene side langede hun ud efter EU’s lederskab, der lagde op til en udskydelse af Brexit – noget som hun finder spild af tid. På den anden side erklærede hun at hun godt kan se sig selv fortsætte som britisk regeringsleder efter et farvel til EU.
Lige til det sidste
En række kommentatorer har valgt den lidt højrøvede holdning til May, at hun burde vælge statesmanship i stedet for brinkmanship. Altså hun skulle være den fine dame og ikke en rejekælling, der råber op for at opnå den bedste pris for varerne. Nogle af de samme kommentatorer er dog begyndt at anerkende hende, fordi hendes metoder tegner til at virke.
”Det er paradoksalt, men Theresa Mays chancer for at få sin udgave af Brexit gennem parlamentet stiger. Jeg forventer nu, at Storbritannien forlader EU med en aftale i slutningen af marts eller lige derefter,” skriver John Rentoul i avisen Independent, der ellers permanent kritiserer May og regeringen.
Hans forklaring på skiftet er lige til. May har udskudt den endelige afstemning om Brexit og imens medlemmerne af parlamentet lidt småsure venter på at få lov til at stemme, stiger tvivlen blandt hendes egne konservative modstandere. De har en drøm om et hårdt brud med EU, men det bliver mere og mere usandsynligt.
Ikke så meget fordi et brud kan blive dyrt – selvom regeringen tidligere har hævdet, at en hård Brexit kan blive så dyr for briterne som finanskrisen i 2008. Mere fordi hun ved at trække afgørelsen til det sidste kan overbevise sine modstandere om, at enten må de stemme for hendes aftale eller også risikere en udskydelse. En udskydelse, der meget vel kan føre til, at Brexit aldrig bliver til noget
Det hele fik en særlig krølle i dag, hvor May lagde op til, at briterne kan stemme om deres krav til en Brexit først. Siden må EU’s andre ledere så gøre deres stilling klar – ligesom da danskerne mødte op med deres plan i 1992 efter det danske nej til udvidet union.
