Tesfaye skal tage stilling til sager om kristendomsforbud på Aarhus-gymnasier

0
1223
Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, Nick Zimmermann, valgt i Østjyllands Storkreds.

På de to gymnasier, Aarhus Katedralskole og Aarhus Akademi, er ledelsen gået i krig mod bibellæsning og kristen velgørenhed. DF’s Nick Zimmermann har nu hævet ministeren ind i sagen, som TV2 Østjylland kunne fortælle om i sidste uge. 

Af Marcus Bøje Bertelsen

Et par opsigtsvækkende sager har vist sig på to gymnasier i Aarhus. På Aarhus Katedralskole og Aarhus Akademi er det nemlig ikke tilladt for de kristne elever at dyrke deres tro i fællesskab med andre ligesindede studerende.

Derfor har Dansk Folkepartis MF’er fra Østjyllands Storkreds, Nick Zimmermann, bedt undervisningsminister Mattias Tesfaye(S) om at stå skoleret til til et par spørgsmål om sagen.

Zimmermann har spurgt ministeren om, hvordan han synes, at gymnasiernes ageren er forenelig med Danmarks kristne kulturarv og traditioner, men også hvordan han vil sikre, at kristendommen får plads og respekt i uddannelsessystemet.

Noget som den øjensynligt ikke har på Aarhus Akademi.

Rektor på Aarhus Akademi, Mette Jespersen, udtaler blandt andet til TV2 Østjylland: ”Det er noget, der hører til i kirker, menighedshuse og så videre.”

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet, kan uddannelsesinstitutioner forbyde, at eleverne udfører religiøse ritualer eller missionerer på institutionens område, hvis det er nødvendigt for at kunne skabe et godt undervisningsmiljø og god trivsel.

De to gymnasier må, hvis de skal holde sig inden for disse regler, tolke bibellæsning og indsamlinger til Mødrehjælpen som “religiøse ritualer” eller som at “missionere”.

I et debatindlæg i Din Avis Aarhus, tordner Nick Zimmermann mod det, han kalder for hykleri og henviser blandt andet til den sædvanlige overdrevne hensyntagen, der ofte er til Islam – også på landets gymnasier.