Sverigedemokraterne: Velfærd handler også om indvandring

0
2281
Sverigedemokraternes leder Jimmie Åkesson. Foto: SD

Den hårdt pressede svenske statsminister Stefan Löfven (S) vil tale velfærd i stedet for indvandring i valgkampen til rigsdagsvalget 9. september. Men velfærd og indvandring hænger tæt sammen, fastslår Sverigedemokraternes leder Jimmie Akesson

Den svenske statsminister Stefan Löfven skyder helt ved siden af, når han vil gøre det svenske Rigsdagsvalg 9. september til en folkeafstemning om velfærd, uden samtidig at diskutere problemerne ved indvandringen.

Det mener Sverigedemokraternes leder Jimmie Åkesson, som lørdag talte på Almedalsveckan, den svenske udgave af folkemødet.

Sverigedemokraterne står til et kanonvalg i følge meningsmålingerne. Partiet har i flere målinger været større end Socialdemokraterne. En Yougov-måling har givet partiet hele 28,5 procent mod 22 procent til Socialdemokraterne.

Men nu gør statsministeren og Socialdemokraterne et forsøg på at vende udviklingen. Nu skal der ikke snakkes indvandring men velfærd i valgkampen. På Almedalsveckan bebudede Stefan Lôfven en massiv investering i ny velfærd – i højere pensioner, plejehjem, skoler og mere politi. Den største velfærdforbedring i moderne tid, lød budskabet.

“Indvandring har kostet velfærd”

Men Jimmie Åkesson skyder statsministerens plan ned. Han vil gerne gøre valget til et velfærdsvalg. Men set fra Jimmie Åkessons stol hænger velfærd uløseligt sammen med at begrænse indvandringen. Det er, som han siger, “ikke raketforskning”:

”Stefan Löfven laver en alvorlig fejlberegning, hvis han forestiller sig, at vi kan diskutere velfærd, uden at samtidig at tale om problemerne ved masseindvandring. Stefan Löfven har regeret Sverige i fiore år, hvor der historisk har været mulighed for at udvikle velfærden – for at skære i køerne til ældreplejen, for at løfte fattige ældre ud af fattigdom, for at forbedre skolernes resultater, for at bekæmpe kriminalitet og skabe tryghed, og for at begrænse fremkomsten af paralelsamfund. En historisk mulighed. Men hvad har Stefan Löfvens rødgrønne regering gjort?

Penge, der kunne være gået til handicappede børn, er gået til asylindvandring.
Penge, der kunne have begrænset plejekøerne, er gået til asylindvandring.
Penge, der kunne være gået til landets fattige ældre, er gået til asylindvandring.
Penge, der kunne være gået til politiet og retshåndhævelsen, er gået til asylindvandring.” sagde Jimmine Åkesson på Almedalsveckan.

“Umuligt at adskille”

Han fortsatte:

”Stefan Löfven siger, at det skal være slut med at tale om indvandring, at velfærd er, hvad der skal være i fokus for valget. Men forbindelsen mellem disse to spørgsmål er så tydelig, at en sådan sondring ikke kan foretages:

Du kan ikke tale med omsorgspersoner uden at tale om masseindvandring på samme tid.
Du kan ikke tale om ledighed uden at tale om masseindvandring på samme tid.
Du kan ikke tale om boligmangel uden at tale om masseindvandring på samme tid.
Du kan ikke tale om urolige skoleresultater uden at tale om masseindvandring på samme tid.
Det simpelthen ikke, som flere og flere vælgerne også har forstået”.

Folkeafstemning om fremtidens Sverige

Jimmie Åkesson pegede på, at den svenske befolkning er vokset med ca. en million mennesker de sidste ti år på grund af indvandring. Derfor er er kontrol med indvandring afgørende, hvis der skal være råd til et velfærdssamfund, sagde SD-lederen.

”Ja, dette valg er en folkeafstemning om velfærd. Men det er også en folkeafstemning om sikkerhed. Det er en folkeafstemning om hvilket land Sverige vil være i fremtiden og om hvilken retning vores land skal tage,” sagde han.