Sverige: Ny statsminister sidder på kurdisk kommunists nåde

0
2268
Magdalena Andersson (S) er valgt til statsminister af Rigsdagen. Foto: Jonas Ekstromer / TT / kod 10030

Magdalena Andersson er genvalgt med en stemmes flertal og er dermed afhængig af en kurdisk-svensk politiker, der har krævet et nærmere samarbejde med det, andre ser som en kurdisk terrororganisation

Det koster når man for anden gang på en uge vil vælges til Sveriges statsminister. I forvejen sidder den nye svenske statsminister og skal holde sig til en borgerlig finanslov, hvor Sverigedemokraternes stemmer var afgørende. En ydmygelse for de svenske socialdemokrater, der længe har holdt fat i, at SD absolut ikke var stuerene.

Men potentielt værre for den nye statsminister er, at hun har lovet et nærmere samarbejde med det kurdiske kommunistparti PYD som betaling for at få en løsgænger i Riksdagen, Amineh Kakabaveh, til at stemme for hende som statsminister. PYD har tætte forbindelser til den kurdiske oprørsbevægelse PKK, der er på EU’s og USA’s terrorlister.

”Man bygger altså hele sit regeringsgrundlag på et enkelt mandat, altså den kurdiske kommunist Amineh Kakabaveh. Hun har så altså krævet og blevet lovet, at de svenske socialdemokrater skal udbygge deres samarbejde med det kurdiske kommunistparti PYD. Der er koblet til PKK, der ses som en terrororganisation over hele verden,” lyder kommentaren fra SD’s leder, Jimmie Åkesson.

”Man bygger hele sit regeringsgrundlag på et enkelt mandat, den kurdiske kommunist Amineh Kakabaveh,” siger Sverigedemokraternes partileder Jimmie Åkesson. Foto: Jonas Ekstromer / TT / kod 10030

Kakabaveh, der trådte ud af den svenske enhedsliste Vänsterpartiet i 2019, afviser kritikken. Ifølge svenske medier skal hun have fået et løfte om særbehandling af migranter med kurdisk baggrund som betaling for sin stemme. Efter de rapporter skal de ikke længere anses som terrorister og dermed vil politikerne altså blande sig i politiets arbejde.

”Det er ikke bare Jimmie Åkesson men kredse i SD som på det seneste har sendt mig mails om at jeg skal tage hjem og forlade landet. Jeg vil ikke kaste med smuds som de gør,” siger og kalder i næste bemærkning SD for racister.

Magdalena Andersson på vej til pressemøde efter at være blevet valgt til
statsminister af Riksdagen. Foto: Jonas Ekstromer / TT / kod 10030

Statsminister uden flertal

Den nye regering er i øvrigt ligesom den danske en mindretalsregering kun bestående af socialdemokrater. I den siddende regering har det rød-grønne Miljöpartiet fem ministre, der altså nu skiftes ud med socialdemokrater. Navnene bliver kendt i morgen tirsdag, hvor regeringen også skal præsenteres for den svenske konge.

I øvrigt var der kun 101 medlemmer af den svenske Riksdag, der stemte for Magdalena Andersson som statsminister, mens 173 stemte i mod. Men da hele 75 medlemmer af landets parlament valgte ikke at stemme, slap hun igennem.

Kilder: SVT, Expressen