Svensk sikkerhedspoliti tilbageholder endnu en islamist

0
1596
Vetenskabsskolan i Gøteborg. Screenshot af vetenskabsskolan.se

For femte gang på kort tid har Säpo, der svarer til politiets efterretningstjeneste, arresteret en af lederne blandt de svenske islamister

Säpo er så hemmelighedsfuld, at man ikke behøver at sige, hvorfor man tilbageholder en bestemt person. Men en sådan tilbageholdelse kan kun ske, hvis vedkommende udgør en akut sikkerhedsrisiko. Og at mistanken er så alvorlig, at den kan føre til udvisning, hvis den er rigtig.

Målet denne gang er en skoleleder i Göteborg, Abdel-Nasser el Nadi. Den 54-årige gælder som en af lederne i den mest ekstreme del af det islamistiske miljø i Sverige, der ifølge kilder i sikkerhedstjenester omfatter mindst 2000 personer. Abdel-Nasser el Nadi er ikke kendt som en støtte til IS, men for sit arbejde med unge muslimer og sin vision om at muslimer kan overtage kontrollen også med Vesten.

Formelt gælder den skole, han driver sammen med andre, som uafhængig. Den er også udstyret med et harmløst navn som Videnskabsskolen. Vurderingen hos Säpo er dog, at den udgør et ekstremt miljø, og skolens elever forventes at følge en radikal udlægning af islam.

Til de svenske medier vil Säpo ikke sige noget om grunden til at Abdel-Nasser el Nadi i lighed med fire andre islamistiske ledere er arresteret. Tilsvarende vil skolen ikke udtale sig i sagen.