Kina svarer hårdt igen på de seneste amerikanske toldkrav. Finansverdenen forventer, at det bliver en lang handelskrig og at tolden er kommet for at blive
Først blev der lagt told på kinesiske og siden amerikanske varer for hundreder af milliarder kroner. Så truede amerikanerne med lægge told på stort set alle varer fra Kina. Og i går strammede den amerikanske præsident Donald Trump så skruen endnu en gang og truer med helt at blokere for telefonselskabet Huawei, der er verdens største leverandør af dele til mobiltelefonselskaber.
Den finansielle nyhedstjeneste Bloomberg kalder indgrebet overfor Huawei for en atombombe i handelskrigen. For den vil ikke blot gøre livet surt for det kinesiske selskab. Også amerikanske firmaer, der leverer til Huawei bliver ramt og hele verdens skift til den såkaldte 5G-teknologi kan blive udskudt i lang tid.
Indgrebet betyder både, at firmaer fra USA og dets allierede ikke kan levere til Huawei – og samtidig bliver Huawei og andre firmaer, som USA mener er en trussel mod amerikanernes sikkerhed, udelukket fra at sælge til USA. Forbuddene kommer fordi kineserne i amerikanernes øjne hele tiden bliver ved at trække forhandlingerne om en løsning af handelskonflikten i langdrag. Emner, som amerikanerne troede var forhandlet på plads, forsvinder pludselig ud af de fælles tekster – og løfter, der tidligere blev givet, er taget af bordet.
Huawei fører an
Det store kinesiske telefonselskab Huawei køber teknologi i stor stil fra USA og kan ikke uden videre købe fra andre eller selv fremstille delene. Selv siger Huawei, at det køber for hvad der svarer til en tredjedel af sin omsætning fra USA. Da kinesiske ZTE, der er det næststørste selskab i branchen, tidligere kom under pres fra USA, var det tæt på at gå fallit.
Huawei møder amerikansk modstand, fordi Washington mistænker det for at spionere for Kina og fordi man antager, at regeringen og det kommunistiske parti ikke bare kontrollere Huawei, men direkte ejer det. Formelt er selskabet startet af en tidligere officer og dets aktier er aldrig blevet handlet på børserne. Selv siger selskabet, at dets ansatte ejer aktierne i selskabet, men ingen tror rigtig på det.
Nogle lande som for eksempel Danmark har stoppet samarbejdet med det mystiske selskab. Men indtil videre vil selv tættere allierede som Storbritannien ikke følge USA og stoppe samarbejdet.
