Qatar: Anmeldte voldtægt – tabte sagen og risikerer syv års fængsel og 100 piskeslag

0
2259
Arkivfoto

Paola Schietekat arbejdede i Qatar med at forberede verdensmesterskabet i fodbold. Hun er 28 år og uddannet som økonom fra Mexico og boede i hvad hun troede var et trygt lejlighedskompleks

Døren til hendes lejlighed var ulåst og hun havde måske ladet sin voldtægtsmand komme ind, hvis han havde banket på, for hun kendte ham i forvejen, da han kom i nogle af de samme kredse som hun. Hvad hun ikke var forberedt på, at han trængte ind til hende, mens hun sov. Slog hende og voldtog hende.

Hun gjorde så alt det, man i dag opfordrer et voldtægtsoffer til. Hun fortalte om overgrebet til familien og kolleger og tog billeder af de blå mærker. Og hun anmeldte voldtægten til det lokale politi med støtte fra den mexicanske konsul i Qatar.

Samme aften som hun havde afgivet anmeldelsen, ringede politiet og ville have hende til at komme hen på stationen med det samme. Hun fik fat på konsulen, der mente at hun skulle tage derind, for ellers ville sagen blive afvist. Da hun kom derhen, sad hendes voldtægtsmand hos politiet.

I tre timer blev hun afhørt og politiet forlangte en mødomstest af hende. Hendes voldtægtsmand hævdede, at de var kærester, og ham troede de på trods de fysiske beviser på overgrebet.

Omvendt verden

Nu var det så i stedet hende, der stod tiltalt for at have haft sex udenfor ægteskab. Strafferammen for det går – for en kvinde – op til syv års fængsel og 100 piskeslag over flere omgange. Hendes arbejdsgiver hjalp hende på et fly ud af fodboldlandet med det dårlige omdømme.

I sikkerhed hjemme i Mexico kunne hun – som hun siger – begynde at bearbejde alt det, der var overgået hende. Domstolen i Qatar frikendte manden og hun stod i stedet anklaget. Den offentlige anklager meddelte hendes sagfører, at sagen kunne afsluttes, hvis hun giftede sig med sin overfaldsmand.

Episoden fandt sted tilbage i juni og kvinden har selv fortalt sin historie på hjemmesiden Julio Astillero, det ofte beskriver problemer med vold mod kvinder. Hun gentog sin historie på Twitter for to dage siden.

Kilder: Julio Astillero, Twitter, Daily Mail