Opdatering: Tre ud af fire smittede i Aarhus er somaliere

0
2287
Foto af testudstyr fra det nye Covid-19 testcenter i Ringsted. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Andelen af coronasmittede i Aarhus viser sig at være endnu højere end først oplyst

Mere end tre ud af fire af de personer, der er blevet testet smittede for covid-19 i Østjylland i uge 31, har somalisk herkomst. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut (SSI). Tirsdag forlød det, at cirka halvdelen af de smittede var somaliere men af en opdatering på SSIs hjemmeside, fremgår det, at 61 ud af 78 tilfælde er somaliere. Det svarer til 78 procent.

“Der er tale om ophobningen inden for familier i flere forskellige boligområder,” skriver SSI.

Oplysningerne om de mange smittede somaliere, udløste tirsdag en skarp reaktion fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard.

”Der er da bestemt også danskere, som ikke tager smitten alvorligt, men det her er jo helt grotesk. Når så mange smittes i det samme miljø, er det fordi man ikke sætter sig ind, hvor alvorligt det er. Sikkert fordi man ikke kan læse dansk og ikke ved hvordan man skal forholde sig,” sagde hun til ditOverblik.

Hun opfordrede til at teste massivt og til at udgangsforbud i ghettoområder.

”Man må indkredse smitten og lukke ghettoerne ned. Det nytter ikke, at folk render ud og spreder smitte,” sagde Pia Kjærsgaard.

Mange samlet til begravelse for skuddræbt rapper

Aarhus Kommune vil nu styrke oplysningsindsatsen overfor det somaliske miljø. I paraplyorganisationen AarhuSomali afviser talsmanden Abdirahman M. Iidle, at smitten kan være spredt via store arrangementer. Han nævner dog en begivenhed, hovr der har været mange mennesker samlet:

“Vi har ikke holdt store arrangementer eller Eid-fest. For nyligt har der dog været en stor begravelse af den skuddræbte Abukar Hassan Ali (alias rapperen Shmur, red.). Der var mange mennesker til stede, men ikke kun folk med somalisk baggrund også mange danskere og andre forskellige nationaliteter,” sagde Abdirahman M. Iidle tirsdag til Aarhus Sitftstidende.