Om ikke andet, så har corona vist os at Gud i hvertfald ikke er muslim… 

0
4232
Martin Henriksen taler på DFs årsmøde. Foto: Carsten Lundager

Af Martin Henriksen (DF), medlem af hovedbestyrelsen, folketingskandidat på Sjælland 

Kan I huske i starten af corona, hvor flere imamer og muslimer sagde at virussen var Guds straf til de vantro.

Det har Ditoverblik bl.a. skrevet om https://ditoverblik.dk/danske-islamister-corona-er-allahs-straf-over-de-vantro/ og det har flere andre medier, herunder både danske og internationale, også skrevet om. Jeg afslører ingen hemmeligheder her, kan man vist roligt sige.

Der er blevet tordnet imod de “vantro” på sociale medier og fra de muslimske prædikestole, hvilket iøvrigt ikke er noget nyt fænomen. I islamisk optik er det nemlig altid de andres skyld. Det nye dengang var at anledningen til at tordne imod os “vantro” var coronavirussen. Men hvad er der så sket siden da? Det er jo interessant.

Ja, der er sket det at corona nu er mest udbredt i de muslimske miljøer, hvilket vi bl.a. ser flere steder herhjemme, senest i Vollsmose. Det er bestemt ikke noget, som jeg fryder mig over. Jeg konstatere det blot.

Men det er da værd at tænke over, når nu corona åbenbart er Guds straf til de vantro. For hvis det er sandt, så er det jf. en hel del muslimers og imamers egen logik faktisk dem selv, der er de vantro. Hvordan mon de forholder sig til det? Svar udbedes.

For med den argumentation, som også flere herboende muslimer har lagt for dagen kan man roligt sige, at der ikke er nogen fare for at vores himmelske Fader sendte Muhammed som Hans profet. Men mon ikke at de fleste af os godt vidste det i forvejen.

For god ordens skyld, skal jeg sige at jeg ikke tror at corona er Guds straf til nogen af os. Vi mennesker skal være varsomme med at kaste os i den slags gisninger. Men vi kan ihvertfald konstatere, at ud fra imamernes egen logik, at så er der ingen fare for at Gud er muslim.

Jeg beklager på forhånd, hvis der er et par politisk korrekte venstrefolk eller socialdemokrater, der mener at jeg er gået over stregen med mit indlæg. Men jeg blev simpelthen nødt til at skrive det, for den lå lige til højrebenet, som man siger.

Under alle omstændigheder, så pas godt på jer selv og på hinanden. Jeg håber snart, at vi er igennem det værste.

Jeg ser frem til at jeg modtager svar fra de imamer og muslimer, der mener at corona er Guds straf til de vantro.