Pia Kjærsgaard om smitte-eksplosion i Vollsmose: Luk området ned

0
2246
Abildgårdskolen i Odensebydelen Vollsmose. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

For at undgå smittespredning bør områder som Vollsmose i Odense, der for tiden har et højt antal smittede, lukkes ned. Det foreslår Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard.

I Odensebydelen Vollsmose bliver tallene for coronasmittede ved med at stige. For at komme det til livs, må bydelen lukkes ned på samme måde, som Nordjylland blev lukket ned sidste år.

Det foreslår Dansk Folkepartis udlændingeordfører Pia Kjærsgaard i Jyllands-Posten.

”Jeg synes, at vi skal lukke de områder ned. En ting er, at man siger, at de skal testes alle sammen. Vi går ud og ringer på døre med jeg ved ikke hvor mange tolke, fordi de alle sammen taler forskellige sprog, men hvad gør vi så, når de bliver testet positive? Går de i selvisolation, som andre gør? Det er jeg ikke sikker på,” siger Pia Kjærsgaard til Jyllands-Posten.

”Jeg synes, at vi har et kæmpe problemm” fortsætter hun.

Nedlukningen skal kunne bruges i områder med stor smitte som for eksempel Vollsmose.

DFs værdi- og udlændingeordfører, stifter og tidligere formand for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard. Arkivfoto: Carsten Lundager

Klar på militær

Nye tal viser, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør næsten en fjerdedel af coronasmittede – helt præcist 23 procent af smittede i 2021. Det er til trods for, at indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige andel kun udfør knap ni procent af Danmarks befolkning.

Læs også: Næsten hver fjerde coronasmittede har ikke-vestlig baggrund

Dansk Folkeparti er også klar på at sætte ind med politi og militær i de nedlukkede områder for at sikre, at nedlukningen bliver overholdt.

”Selvfølgelig skal de først og fremmest have det at vide, ligesom nordjyderne fik det at vide. Nordjyderne rettede sig efter det – og det skal de også gøre i ghettoområderne. Hvis ikke de gør det, skal der en bevogtning på,” siger Pia Kjærsgaard til Jyllands-Posten.

I artiklen afviser Venstre og SF forslaget fra DF om at nedlukke boligområder i tilfælde af høj smitte.

Abildgårdskolen i Vollsmose. Beboerne i området opfordres til at blive testet for covid-19. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix