Negativ social kontrol i indvandrerfamilier voksede under coronaen

0
1378
Arkivfoto

Antallet af unge med ikke-vestlig baggrund, der ikke må have en  kæreste eller selv vælge ægtefælle, stiger igen, viser ny raport. Coronanedlukningen har forstærket familiers kontrol med de unge

Nedlukningen af skoler, uddanelser og arbejdspladser under coronapandemien har fået mange ikke-vestlige indvandrerfamilier til at skærpe kontrollen med deres børn og unge.

En ny såkaldt medborgerskabsundersøgelse, som 3.433 unge i alderen 18-29 år i Københavns Kommune har deltaget i, viser i følge Berlingske, at markant flere unge med ikke-vestlig baggrund i 2021 oplever, at deres frihed er begrænset med hensyn til valg af kærester og ægtefæller.

24,1 procent svarer, at deres frihed er begrænset. I 2019 var det 16,3 procent. Til sammenligning er det kun 4,2 procent af unge med dansk og vestlig baggrund, der oplever at familien begrænser deres valg af kærester og ægtefælle.

På spørgsmålet om de må have en kæreste, inden de bliver gift, er det 70 procent af de ikke-vestlige unge, der svarer ja i den nye undersøgelse. I 2019 var det 77 procent. Til sammenligning siger alle unge med dansk eller vestlig baggrund, at de må have en kæreste.

Ung kvinde: Måtte ikke være på computer uden opsyn

Berlingske har talt med en ung kvinde, der fortæller, hvordan nedlukningen fik hendes i forvejen meget kontrollerende far til at øge kontrollen til det ekstreme. Hun måtte ikke være på computeren uden opsyn og hendes sociale liv blev styret af familien. Det frirum, som uddannelse og job gav hende, forsvandt under coronaen.

“Til sidst kunne jeg bare ikke mere,” fortæller “Sara”, som hun kaldes i Berlingske. Hun valgte at forlade familien og flyttet ind i et såkaldt safehouse.

Borgmester: Trist og bekymrende

Cecilie Lonning SKovgaard (V), der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, kalder udviklingen trist.

“Jeg er overrakset, trist og bekymret over, at coona ser ud til at have forstærket nogle gamle møn stre. Vi oplevede ellers stigende tolerance i tidligere undersøgelser. Men det har fået et ordentligt skud for boven,” siger hun til Berlingske.