Samfundets udgifter til syriske flygtninge og familiesammenførte løb op i næsten 9 mia. kroner de første år efter flygtningekrisen, viser nye beregninger fra Finansministeriet. “Det understreger, hvorfor vi skal have indvandringsstop og hjælpe i nærområderne i stedet,” siger Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen
8,9 milliarder kroner. Så meget var det danske samfunds nettoudgift til syriske flygtninge og familiesammenførte syrere i årene 2015-2017. Det viser et svar fra Finansministeriet til Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen.
Regnestykket omfatter personer fra Syrien, som er kommet til Danmark som asylansøgere eller via familiesammenføringer under den store flygtningekrise 2015-2016. I alt er der tale om 21.100 personer, hvoraf de 11.100 kom til Danmark i 2015.
200-300.000 kr. i gennemsnit
Finansministeriet har regnet på, hvad disse syreres ‘nettobidrag’ til det danske samfund løber op i, når man ser på udgifter til asylbehandling, indkvartering, boligplacering, økonomisk underhold, daginstitutioner, skoler, uddannelse osv., samt indtægter fra indkomstskatter. Konklusionen er følgende:
- 2015: 11.100 personer. Samlet udgift: 2,3 milliarder kroner
- 2016: 19.700 personer. Samlet udgift: 3,8 milliarder kroner
- 2017: 21.100 personer. Samlet udgift: 2,8 milliarder kroner
Udgift i alt: 8,9 milliarder kroner.
Finansministeriet opererer med hhv. faktiske personer og ‘helårspersoner’, hvor der tages højde for, hvor stor en del af året folk har været i Danmark. På den baggrund kan der udregnes en gennemsnitsudgift pr. person pr. år:
- 2015: 431.500 kr.
- 2016: 239.100 kr.
- 2017: 139.100 kr.
(Finansministeriet har endnu ikke tal for 2018-2020).
Svarer til udgifter i to store kommuner
Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen konstaterer, at “det er svimlende summer”, men at det desværre ikke overrasker ham:
“8,9 milliarder kroner er rigtig mange penge. Til sammenligning har en provinskommune med 50-60.000 indbyggere et årligt budget på ca. fire milliarder kroner, og det er til alle udgifter – folkeskoler, veje, plejehjem osv. Så det svarer til alle udgifter i to relativt store kommuner. Det er meget velfærd, man kunne have fået for de penge,” siger René Christensen.
Gennemhuller myten om veluddannede syriske flygtninge
Han mener, at tallene viser, at myten om de syriske flygtninge som en særligt højtuddannet gruppe, der ville kunne bidrage til det danske samfund, har vist sig ikke at holde stik. I stedet er en meget stor andel endt på overførselsindkomster og som udgifter for samfundet.
“Vi fik at vide fra velmenende mennesker, at det var ingeniører, håndværkere osv., der ville kunne bidrage til samfundet. Men desværre fik vi ret i, at det ikke var tilfældet, og jeg tror ikke situationen er blevet forbedret siden, for de har ikke de kompetencer, der efterspørges, og der er kulturelle barrierer, der står i vejen for at især kvinderne kommer i beskæftigelse,” siger René Christensen – og fortsætter:
”Tallene understreger, hvorfor vi skal have et stop for indvandring og i stedet hjælpe flygtninge i nærområderne. For de penge, som vi har brugt på de 21.000, der er kommet til Danmark, kunne vi have hjulpet mange hundrede tusinder flygtninge i nærområderne”.
”Tallene understreger, hvorfor vi skal have et stop for indvandring og i stedet hjælpe flygtninge i nærområderne”
René Christensen, finansordfører (DF)
Bør gøre mere for repatriering
René Christensen mener, at tallene bør få landets kommuner til at øge indsatsen for at få repatrieret flygtninge- og indvandrere til deres hjemlande.
”Det er ude i kommunerne, de sidder med regningen. Kommunerne får jo kun dækket 20 procent af udgifterne fra staten på det her område. Så i Dansk Folkeparti forstår vi ikke, hvorfor man ikke bruger flere kræfter på repatriering,” siger DFs finansordfører.
