Den såkaldte karavane med migranter fra Honduras på vej gennem Mexico til USA vokser. Mens de første har nået grænsen til USA, får de følge af mange flere. Tallet nærmer sig de 10.000 alene i grænsebyen Tijuana og dermed vokser modviljen mod migranterne
Det er billeder som fra flygtningekrisen i Europa i 2015: flygtninge der fylder en hel vej, gerne med børn og kvinder i front. Et billede på desperationen i en række lande i Mellem- og Sydamerika. Og et billede på håbet om et bedre liv nord for Rio Grande.
Virkeligheden ser lidt anderledes ud for denne gruppe af migranter. Mange af dem er unge mænd på vej mod et bedre liv og ofte bliver de kørt i busser, der enten bliver betalt af velmenende organisationer eller af lokale myndigheder i Mexico, der ikke længere vil have dem i deres område. Senest er det borgmesteren i Tijuana, Juan Manuel Gastelum, der slår alarm.
Han kaldte karavanen for en flodbølge, og allerede nu er byens herberger overfyldte. Han har bedt regeringen om hjælp til at håndtere migranterne og eventuelt placere dem andre steder. For mange af dem kan vente i måneder i Tijuana.
90 om dagen
Migranterne er reelt på vej mod en lukket grænse. De amerikanske myndigheder erkender, at de er forpligtede til at behandle deres ønsker om asyl, men vil kun behandle 90 ansøgninger om dagen. Og erfaringsmæssigt skal de fleste regne med et nej og dermed strander de i grænselandet.
I grænselandet er man både vant til og trætte af migranter, der standses af lukkede grænsebomme. Senest var det en stor gruppe af overvejende mænd fra Haiti, der ikke kunne få asyl i USA. Mange af dem har dog fået arbejde og et sted at bo i grænselandet, der netop på grund af nærheden til USA har en stærkere økonomi.
Denne gang er situationen mere desperat. I weekenden kom det til voldsomme demonstrationer i Tijuana, hvor man frygter øget kriminalitet. Samtidig frygter mange at konflikten eskalerer og at USA lukker grænsen helt. Og Tijuana er helt afhængig af turister og handel med naboen i nord.
