Dansk Folkepartis EU-ordfører kalder det ”fuldstændig forrykt”, at EU ikke skærer ned på udgifter, når Storbritannien forlader EU-samarbejdet
Danskerne må ryste op med adskillige milliarder kroner mere til EU i de kommende år, efter at EU’s 27 statsledere tirsdag i sidste uge indgik en såkaldt “historisk aftale” om EU’s økonomi. Danmark får dog en rabat på 2,8 milliarder kroner, fordi vi er blandt nettoyderne til EU. Men trods rabatten ender vores årlige EU-regning med at blive på 24,5 milliarder kroner i gennemsnit de næste syv år. Det er en stigning på 4,5 milliarder kroner.
Det får Dansk Folkepartis EU-ordfører Morten Messerschmidt til at kalde EU-rabatten for ”den mest idiotiske rabat, jeg har hørt om”. I Politiken beskriver han rabatten sådan her:
”Det svarer til, at din udlejer ringer og siger, at vedkommende har en god og en dårlig nyhed. Den gode nyhed er, at du får 1000 kroner i rabat på huslejen om måneden, og den dårlige nyhed er, at din husleje stiger med 5000 kroner. Tror du, der er nogen mennesker, der vil opleve det som rabat?”.
“Det svarer til, at din udlejer ringer og siger, at vedkommende har en god og en dårlig nyhed”
Ifølge Messerschmidt er det ”grundlæggende fuldstændig forrykt”, at der ikke skæres ned på udgifterne, selvom Storbritannien forlader EU.
”Det er jo helt skørt, at når så stor et donorland vælger at melde sig ud, at man bare vælger at fastholde det eksisterende udgiftsloft og så fordeler regningerne på de forskellige medlemslande, der især i denne situation med coronaen sagtens kan bruge pengene nationalt,” siger Morten Messerschmidt til Politiken.
Kunne finansiere 7000 sygeplejersker årligt
EU-ordføreren er overbevist om, at et flertal af danskerne er modstandere af at betale mere til EU-samarbejdet.
”Det er min helt klare fornemmelse, at danskerne ikke ligefrem går og håber, at de får en endnu højere regning. Når man sammenligner med, hvad vi kunne få for de her penge, som er 7000 sygeplejersker, mere end 10.000 børnehavepædagoger eller et supersygehus om året. Jeg tror, de fleste danskere stillet over for det valg ville vælge flere sygeplejersker, bedre sundhedsvæsen eller børnepleje,” siger DFs EU-ordfører til Politiken.
