Af Morten Dreyer, DF i Dragør
Den sidste tids idioti med krænkelses fordomme har nu taget overhånd.
Skal vi ikke bare stoppe det i fællesskab ?
Ser man nøgternt på de mange sager, som nu viser sig, så er det sensible mennesker, som direkte ønsker at blive personlig krænket.
Som opsøger sager, som med den rette fantasi i baghovedet, kan misforståes.
Og hvor de får medhold fra grupper, under holdningen: du får ret, og jeg får fred.
Er du imod en Eskimo Is, så køb den bare ikke. Problem løst. Kommer du forbi en statue du finder stødende, så kig nedad på dine små sko imens du går forbi. Og lad være med at købe Halfdan Rasmussens vidunderlige børnerim, lad Pippi Langstrømpe beholde sin Negerkonge far i fred i Sydhavet, og lev med at man i 30erne sammen med Bogard og Bacall i filmene kæderøg cigaretter.
Personlig finder jeg, at Karl Stegger som negerhøvdingen i filmen “Styrmand Karlsens Flammer”, er et gensyn værd. I Guder hvor er det Politisk Ukorrekt, men meget morsomt på sin måde.
Livet har aldrig været fair. Samfundet i dag er bygget op på fortidens handlinger på godt og ondt. Lev med det.