Liselott Blixt: Lukning af Storebælt er ikke løsningen

0
1727
En person modtager besked på Smittestop.dk om at have været tæt på nogen som er testet positiv for coronavirus. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere eksperter har anbefalet at lukke Storebælt op til jul for at bremse corona-udviklingen, men det er ikke en god ide, mener DFs sundhedsordfører

”Luk Storebælt!”. Sådan lød opfordringen tirsdag fra eksperter efter de seneste dages stigende corona-smittetal, og da sundhedsministeren onsdag indkaldte sundhedsordførerne til et nyt hastemøde gik spekulationerne for alvor i gang.

Opråbet fra eksperterne om at lukke Storebælt kommer efter at smitten i særligt København er eksploderet. Men lukning af Storebælt er ifølge Liselott Blixt, Dansk Folkepartis sundhedsordfører, ”ikke lige det, der skal til”,” siger hun til Berlingske.

Liselott Blixt, sundhedsordfører for DF. Foto: Steen Brogaard

Hun uddyber overfor TV2:

”Jeg er faktisk lidt bange for, at man fra i dag ser mange, der tager tidligere fri og drøner hjem, fordi det bliver det samme, som da Mette Frederiksen sagde, at man ikke skulle hamstre toiletpapir”.

Selvom Liselott Blixt ikke mener, at en lukning af Storebælt er løsningen, er det alligevel med bekymring at Liselott Blixt kigger på de stigende smittetal. Derfor synes Liselott Blixt, at man skal råde folk til at blive hjemme, hvis der er noget, der kan udsættes, ligesom Liselott Blixt også påpeger overfor Berlingske, at der er rigtig mange fornuftige mennesker, der bruger test, isolerer sig og tænker på at skåne deres familie.