Så tæt er båndet mellem Erdogan og de tyrkiske moskéer i Danmark

0
3233
Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan fotograferet på et pressemøde i Azerbaijani, hvor han mødtes med præsident Ilham Aliyev i sidste uge. Foto: Mustafa Kamaci / TURKISH PRESIDENTIAL PRESS SERVICE / AFP

Imamerne udstationeres fra Tyrkiet og prædikerne kommer fra det tyrkiske religionsministerium. De mere end 30 moskéer under Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse har meget tætte bånd til Tyrkiet

Der er over 3000 kilometer fra Ankara i Tyrkiet til Landsgravvej i Slagelse. Men båndene er tætte mellem Slagelse Multikulturel Forening, som et stort flertal i Slagelse Byråd netop har godkendt en lokalplan for, og det tyrkiske religionsministerium, som har hovedsæde i Ankara.

“Slagelse Multikulturel Forening”, som også huser “Slagelse camii” (Slagelse moské), har adresse i en bygning, der ejes af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse (Danimarka Türk Diyanet Vakfi), og herfra er der tætte kontakter til det tyrkiske religionsministerium, som i daglig tale kaldes Diyanet.

Over 30 moskéer

I bogen “Danmarks moskeer”, som Lene Kuhle og Malik Larsen, hhv. professor og cand.mag. i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, udgav sidste år, beskrives de tætte bånd mellem Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse og Diyanet.

Bogen “Danmarks moskéer ” af Lene Kühle og Malik Larsen.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse driver over 30 moskeer i Danmark og blev oprettet nogenlunde samtidig med tilsvarende institutioner i andre europæiske lande. Formålet var at udbrede statsautoriseret islam blandt tyrkiske migranter i Europa. Det skulle ske ved at fremme moskébyggeri og ved udstationere tyrkisk uddannede imamer i de europæiske lande, og denne aktivitet er blevet kraftigt forøget de senere år.

I 1989 var der 10 udsendte tyrkiske imamer i Danmark. I 2006 var der 21 imamer, og i 2019 havde 29 moskéer i Danmark en imam udsendt fra Tyrkiet.

Samtidig sker der en stram styring af de ord, der prædikes i de tyrkiske moskeer. Ifølge “Danmarks moskeer” udsendes fredagsprædikernes tekster altid fra Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelses hovedkontor i Glostrup til de over 30 moskeer rundt omkring i landet.

”Talen vil ofte være skrevet af Diyanet i Tyrkiet, hvis den omhandler mere generelle religiøse emner, mens imamer eller medarbejdere ved hovedkontoret i Danmark ofte tager sig af prædikener, der berører mere aktuelle samfundsproblemer i en dansk kontekst,” skriver Lene Kuhle og Malik Larsen.

Forsker: Tyrkisk ekspansion

I følge den franske professor Samim Akgönül, der forsker i Diyanet ved universitetet i Strasbourg, holdes den samme prædiken i alle Diyanet-moskeer over hele Europa.

I følge ham er prædikenerne præget af politiske og nationale budskaber og med en meget konservativ tolkning af islam.

Samim Akgönül sagde sidste år til Kristeligt Dagblad, at der er tale om en religiøs oprustning fra Tyrkiets side.

”Det er en generel trend i hele Europa, at Diyanet ekspanderer både fysisk med nye moskéer og dermed også ekspanderer religiøst, politisk og kulturelt,” sagde Samim Akgönul til Kristeligt Dagblad.

Den tyrkiske stormoské ”Brabrand Ulu Cami” i Aarhus, som hører under Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse. Foto: Jakob Søgaard Clausen

Fra sekularisme til religiøs poprustning

Siden det moderne Tyrkiet blev grundlagt i 1920erne af Kemal Atatürk har Tyrkiet hvilet på en sekularistisk vision om adskillelse af politik og religion. Religionsministeriet Diyanet var et led i denne vision. De statsligt udstationerede imamer skulle medvirke til, at det var statslig islam – og ikke mere radikale versioner – der blev dyrket i de tyrkiske moskeer.

Men ifølge “Danmarks moskeer” har tingene ændret sig under den nuværende præsident Erdogan. Siden 2010 er budgettet til Diyanet blevet firedoblet, og ministeriet understøtter nu mere end 85.000 moskéer og 120.000 ansatte. Samtidig er kursen blevet lagt markant om under indflydelse af Erdogans proislamiske nationale projekt. Religionsministeriet udtaler sig nu med religiøse argumenter, der støtter Erdogans politik, og senest har Diyanet vakt opsigt ved at udstede en fatwa mod Muhammedtegningerne. Det skete efter drabet på den franske skolelærer Samuel Paty, der havde vist tegningerne i sin undervisning.

Imamer spionerede for Erdogan i Danmark

Herhjemme er det blevet afsløret, at imamer ved de tyrkiske moskéer har spioneret for Erdogan mod herboende tyrkere. En tidligere imam fortalte sidste år til Berlingske, at imamerne ved 27 moskéer i Danmark blev bedt om at indsamle oplysninger om herboende tyrkeres politiske meninger og etniske baggrund. Formålet var at afdække, hvem der støtter Fethullah Gülen, som Erdogan anklager for at stå bag det mislykkede kupforsøg i 2016.

“Hver tredje måned blev vi skriftligt bedt om at sende oplysninger om de folk, der kom i moskeerne, til Diyanet i Tyrkiet. Vi skulle angive deres etniske baggrund og politiske synspunkter,” fortalte imamen, der af hensyn til sin sikkerhed var anonym, til Berlingske.

I 2017 blev den øverste leder for Diyanet kaldt hjem til Tyrkiet, efter at han overfor Kristeligt Dagblad havde indrømmet, at ambassaden havde indsamlet og videresendt informationer om dansk-tyrkere med formodet sympati for Gülen-bevægelsen. Ifølge Lene Kuhle og Malik Larsen har konflikten mellem Erdogan og Gülen betydet, at Gülen-tilhængere ikke længere føler sig velkomne i Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelses moskéer.

Læs også:

Tesfaye vil ikke blande sig i partifællers ja til moské i Slagelse