Det tyrkiske religionsministerium står bag et kommende muslimsk kulturhus i Slagelse. Dansk Folkeparti mener, at moské-byggeriet burde stoppes og kritiserer Socialdemokratiet for at tale med to tunger, når det gælder kampen mod islamiseringen
Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse står bag et nyt muslimsk kulturcenter med bederum, som et politisk flertal i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget i Slagelse Kommune har givet grønt lys til. Dermed har de lokale politikere sagt ja til et moské-byggeri, som har direkte forbindelse til det tyrkiske religionsministerium og dermed til den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan.
Det er stærkt bekymrende, mener Dansk Folkepartis integrationsordfører Marie Krarup. Hun rejste onsdag sagen overfor integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye (S).
Marie Krarup undrer sig over, at Socialdemokratiet på den ene side taler om en stram udlændingepolitik og om at ville begrænse udenlandske kræfters indflydelse på moskéer i Danmark, samtidig med at socialdemokrater lokalt siger ja til et moské-byggeri med forbindelse til Tyrkiet.
”Ministeren må forholde sig til, hvad hans partifæller laver. Det virker dobbeltmoralsk, at man på side køre en retorik med, at man ønsker en stram udlændingepolitik, og når man så kommer ud i virkeligheden, stemmer socialdemokrater ja til yderligere islamisering af Danmark,” siger Marie Krarup til ditoverblik.
Tesfaye: Vi har religionsfrihed
Men Mattias Tesfaye vil ikke blande sig i den konkrete beslutning fra Slagelse. I spørgetiden i Folketinget onsdag sagde han til Marie Krarup:
”Jeg kender ikke omstændighederne omkring den konkrete sag, så jeg vil ikke kommentere på den konkrete beslutning. Men generelt vil jeg sige, at vi som følge af grundloven har religionsfrihed i Danmark. Derfor er der ikke noget til hinder for, at buddhister indretter et tempel eller muslimer indretter en moske i en eksisterende bygning. Selvfølgelig under forudsætning af, at lovgivningen er overholdt,” sagde Mattias Tesfaye.
Han understregede, at religionsfriheden ikke skal kunne bruges til at undergrave demokratiet og folkestyret i Danmark og han sagde, at regeringen “er meget optaget af at få gjort op med de ekstreme kræfter, der søger at modarbejde demokrati og frihed”.
Alligevel ville Mattias Tesfaye ikke svare på, om han ser nogle problemer i, at det er Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse står bag den kommende moské i Slagelse. På trods af, at Diyanet, det tyrkiske direktorat for religiøse anliggender, der kontrollerer Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, har udtrykt ekstreme synspunkter. Det skete senest, da Diyanet udstedte en fatwa mod Muhammedtegningerne efter drabet på den franske skolelærer Samuel Paty, der havde vist tegningerne i sin undervisning.
”Det er helt naturligt, når der er mange muslimer i et område, at de selvfølgelig skal have mulighed for at etablere en moske. Det der er vores opgave, er så at sikre, at den moske ikke bliver et instrument for udenrigspolitiske interesser fra andre stater. At de ikke undergraver demokratiet men tværtimod bliver en integreret del af det lokalsamfund, de er en del af, og ikke vender ryggen til lokalsamfundet,” sagde ministeren.
Vil S kæmpe imod islamisering?
Marie Krarup er skuffet over ministerens svar, og hun mener, at Danmark burde udnytte lovgivningen til at begrænse antallet af moskéer.
”Er Socialdemokratiet villig til at kæmpe imod islamiseringen eller er man ikke? Vi har religionsfrihed, så muslimer skal have lov at have moskéer, men de behøver ikke at ligge på hvert gadehjørne, og det er muligt via planloven i dag at begrænse antallet,” sagde Marie Krarup.
Hun mener, at sagen fra Slagelse og andre kommuner understreger, at der er behov for national lovgivning, der kan begrænse moskéernes udbredelse:
”Den nationale lovgivning er ikke der, hvor den skal være. Det skal ikke være den enkelte kommunes styrke, der afgør, om et område bliver islamiseret eller ej. Derfor er jeg også meget skuffet over, at ministeren ikke har har talt med sine partikammerater i Slagelse og fået dem til at stå imod, indtil vi har vedtaget noget national lovgivning, der vil gøre det muligt at stoppe islamiseringen,” sagde Marie Krarup i Folketinget.
“Det skal ikke være den enkelte kommunes styrke, der afgør, om et område bliver islamiseret eller ej”
Marie Krarup, integrationsordfører, Dansk FOlkeparti
Religiøs oprustning
Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse driver i forvejen mindst 27 tyrkiske moskeer i Danmark. De mange mosker i Danmnark og andre europæiske lande er et led i en religiøs oprustning fra Tyrkiets side, sagde den franske professor Samim Akgönül, der forsker i Tyrkiet, Diyanet og dets imamer ved universitetet i Strassbourg, for et par år siden til Kristeligt Dagblad.
”Det er en generel trend i hele Europa, at Diyanet ekspanderer både fysisk med nye moskéer og dermed også ekspanderer religiøst, politisk og kulturelt,” sagde Samim Akgönul.
