Måske lyder det bekendt: en socialdemokratisk statsminister lover stop for indvandring – men alligevel forbliver grænserne åbne.
Tilbage i 2015, hvor kritikken af den ukontrollerede indstrømning af migranter til Sverige var stærkest, da var den daværende og nuværende socialdemokratiske statsminister for en gangs skyld usædvanligt klar i mælet. Her lovede Stefan Löfven, at fremover ville Sverige modtage det laveste antal af migranter og flygtninge i hele EU. Hans daværende vicestatsminister Åsa Romson fra Miljöpartiet stod ved siden af og tudede over de hårde indgreb.
Fire år senere lyder løftet lige så tomt som samme statsministers løfte om at sikre Sverige EU’s laveste arbejdsløshed i år. De nyeste tal for udlændingemyndigheden, der i Sverige hedder Migrationsverket, viser, at der alene i 2019 blev udstedt knap nye 120.000 opholdstilladelser. EU-borgere og studerende udgør kun en fjerdedel – altså fik næsten 90.000 nye migranter ophold i Sverige sidste år.
Samlet er den svenske befolkning steget med 400.000 siden den berømt-berygtede pressekonference. Og det er ikke nye svenske babyer, der fylder i den gruppe. Den allerstørste gruppe skyldes familiesammenføringer.
På papiret kom der ’kun’ 19.000 nye asylsøgende til Sverige i 2019. Selvom det er mange gange flere end for eksempel de danske tal, så er det reelle antal meget større. Lægger man asylansøgere og familie til andre migranter nåede svenskerne op på næsten 90.000 nye borgere i 2019.
Mørketal
Både tallene selv – og det, at de er svære at læse – vækker kritik i Sverige. Avisen Göteborg Posten skriver lige ud, at forestillingen om, at Sverige har strammet sin indvandringspolitik, er en løgn. Og at Migrationsverket i den grad fordrejer tallene, at avisen formoder, at det ønsker at skjule sandheden.
Avisen Göteborg Posten skriver lige ud, at forestillingen om, at Sverige har strammet sin indvandringspolitik, er en løgn.
For eksempel skriver Migrationsverket i sin statistik, at familie til udlændinge, der arbejder i Sverige, bliver noteret som om de er kommet for at arbejde – selvom de er afhængige af offentlig hjælp.
I en leder skriver avisen:
”Det er som om de styrende i Stockholm betragter indbyggerne som ansatte i et foretagende, hvor hver enkelt bare kan skiftes ud og hvor nyansættelser ses som en ekspansion af virksomheden. Og hvor kultur, identitet og traditioner – eller det hvad disse ansatte selv vil – mest betragtes som grus i maskinen.”
Lederen slår videre fast, at indvandringen har kostet Sverige vækst og velstand. Siden 2011 er den ellers så stærke økonomi reelt i stampe. Men, skriver avisen, det værste er de sociale konsekvenser i form af øget kriminalitet, usikkerhed og ekstremisme.
Igen her er det næsten kun sverigedemokraterne, der på et politisk plan kritiserer udviklingen. Sidste efterår forud for finanslovsforhandlingerne ønskede SD, at indvandringen ændres til nettoudvandring. Til gengæld kunne der frigøres 30 milliarder svenske kroner til de svenske kommuner, der er ved at segne under byrden af migrationen.
