Her svømmer migranter ind i Spanien fra Marokko

0
3634
Marokannere svømmer rundt om hegnet for at komme ind i Ceuta. Foto: REUTERS/Jon Nazca

Tusindvis af migranter er taget fra Marokko og ind i den spanske enklave Ceuta

Gående eller svømmende er tusindvis af migranter de sidste par dage trængt ind i den spanske enklave Ceuta, der ligger på det afrikanske kontinent. De er kommet fra nabolandet Marokko, som har slækket på sin grænsekontrol.

Normalt bevogter marokkansk militær grænsen til Ceuta og den anden spanske enklave, Melilla tæt. Men Marokko er angiveligt utilfreds med, at Spanien har ladet lederen af Polisario-bevægelsen, der ønsker selvstændighed for Vestsahara, Brahim Ghali, rejse ind i Spanien for at blive behandlet for Corona. Derfor presser Marokko nu Spanien ved hjælp af migranterne.

Marokkanere kommer op på stranden i Ceuta. De er svømmet uden om grænseafspærringen mellem Marokko og den spanske enklave. Foto: REUTERS/Jon Nazca

I alt kom 6000 migranter fra Marokko til Ceuta mandag. Nogle sejlede i gummibåde, nogle svømmede rundt om de marokanske bølgebrydere, nogle gik mens der var lavvande, andre forsøgte at forcere de hegn, der omkranser enklaven fra landjorden. En enkelt druknede undervejs.

Tirsdag skulle marokkanske grænsestyrker dog have strammet grebet igen. I følge nyhedsbureaerne er 2700 migranter blevet sendt tilbage til Marokko fra Ceuta tirsdag, og marokanske betjente har i følge AFP brugt tåregas til at opløse en gruppe af migranter, der stod klar til at gøre forsøget på at nå ind i Ceuta.

Foto: REUTERS/Jon Nazca TPX IMAGES OF THE DAY