Ny trend: Flere vil bo på små øer

0
2952
Christian Ivar Jakobsen og Rebekka Busk-Johansen er flyttet fra Vanløse til Fur. Foto: Privatfoto/Ritzau Scanpix

For første gang siden 1901 vokser antallet af beboere på de danske småøer. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som Kristeligt Dagblad bringer.

I alt kom der 40 flere beboere på de danske småøer i 2017, og 14 ud af 27 småøer fik del i befolkningsvæksten. På 13 andre øer var der stadig tilbagegang.

“40 mennesker lyder ikke af meget, men for en lille ø med måske 100 indbyggere kan blot en enkelt familie gøre en stor forskel,” siger Dorthe Winther, der er formand for Sammenslutningen af Danske Småøer til Kristeligt Dagblad.

Christian Ivar Jakobsen og Rebekka Busk-Johansen (billedet) er to dem, der har taget springet ud på en ø. De flyttede i januar fra Vanløse til Fur i Limfjorden.

29-årige Christian og Rebekka fortæller, at de ønskede mere natur, mindre støj og et gerne ville leve i tættere samklang med de mennesker, der omgiver dem i hverdagen. (Foto: Privatfoto/Ritzau Scanpix)