Den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser er stadig helt skæv, viser ny analyse fra Balance Danmark. Landsdelene Byen København og Københavns Omegn har fået knap 5.000 flere statslige arbejdspladser fra 2008 til 2018.
Trods udflytningen af statslige arbejdspladser, er der fortsat langt flere statslige arbejdspladser i hovedstaden end i resten af landet. Det viser en ny analyse fra Balance Danmark, en forening, der arbejder for et Danmark i bedre balance.
Løkke-regeringerne og Dansk Folkeparti blev over to omgange enige om at udflytte i alt 8000 statslige arbejdspladser. I 2018 var ca. halvdelen af disse arbejdspladser udflyttet. Alligevel lå 31 procent af alle statslige arbejdspladser i 2018 stadig i landsdelen Byen København, som er København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner, viser analysen.
Ser man på hele hovedstadsområdet, var det i alt 48 procent af statens i alt 175.000 arbejdspladser, som lå her i 2018.
Faktisk er der kommet flere statslige arbejdspladser til hovedstaden over de sidste 10 år. Ifølge Balance Danmark har landsdelene Byen København og Københavns Omegn fået tilsammen næsten 5.000 flere statslige arbejdspladser fra 2008-2018. Det er sket trods udflytningen, som blev sat i gang efter regeringsskiftet i 2015.
Balance Danmark: Udflytning skal fortsættes
“Vi er i en situation, hvor hovedstaden, på trods af Danmarkshistoriens største samlede flytning af statslige arbejdspladser, har oplevet en markant stigning i antallet af statslige arbejdspladser de sidste ti år. Det viser blot, at der er behov for at fortsætte flytningerne, samtidig med at Folketinget som udgangspunkt altid skal placere nye statslige styrelser og institutioner uden for hovedstaden,” siger Kim Ruberg, formand for Balance Danmark, til foreningens hjemmeside.
Tager man alle de fire store byområder i Danmark – hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg – er antallet af statslige arbejdspladser steget med ialt knap 10.000 fra 2008 til 2018. I samme periode har resten af landet oplevet et fald på mere end 1.000 statslige arbejdspladser.
Kan skabe klynger
Kim Ruberg mener, at der er hårdt brug for en mere geografisk lige fordeling af de statslige arbejdspladser:
“Vi skal placere de statslige styrelser, institutioner og virksomheder i de områder af Danmark, hvor de passer til den erhvervsmæssige aktivitet i det private erhvervsliv. Det er i langt de fleste tilfælde ikke i hovedstaden. På den måde kan vi skabe klynger rundt i Danmark, hvor det offentlige og private får langt mere gavn af hinanden. Flytter vi samtidig flere uddannelser med, som passer til det regionale jobmarked, kan vi skabe erhvervsklynger i verdensklasse,” siger han.
Analysen viser også, at 90 pct. af alle arbejdspladser i indenfor branchekategorien ‘Videregående uddannelsesinstitutioner’, er placeret i de fire store byområder.
“Vi kan groft sagt isolere de fire store byområders stigning i antallet af statslige arbejdspladser til de videregående uddannelsesinstitutioner. Det er centraliseringen af uddannelser, som virkelig gavner de store byer. Derfor anbefaler vi også, at de videregående uddannelser tænkes langt mere ind i snakken om at flytte eller placere statslige arbejdspladser i hele Danmark. Det vil både sikre flere studerende og arbejdspladser i hele landet,” siger Kim Ruberg.
Dansk Folkeparti lancerede under vlagkampen en 7-punktsplan for et Danmark i bedre balance. Her foreslog DF blandt, atg der skal yudflyttes flere statslige arbejdsplader og at uddannelser skal spredes mere.
Læs mere her: DF: Samme velfærd og kommuneskat i hele landet
