Flest vælgere er enige med DFs udlændingepolitik

0
10701
Arkivfoto

22 procent danskerne bakker op om Dansk Folkepartis udlændingepolitik, viser Norstat-måling. DF er dermed det parti, som har størst tilslutning til sin udlændingepolitik

Dansk Folkeparti har størst opbakning til sin udlændingepolitik blandt alle partier. 22 procent af danskerne bakker op om DFs udlændingepolitik, viser en meningsmåling, som Norstat har lavet for Altinget og Jyllands-Posten.

Dermed er Dansk Folkeparti det eneste parti i Folketinget, der har større tilslutning til sin udlændingepolitik, end den stemmeandel, som partiet får i de seneste meningsmålinger.

Socialdemokratiet har med 14 procent næststørst opbakning til sin udlændingepolitik, mens 9 procent af vælgerne bakker op om Venstres udlændingepolitik.

Målingen viser, at 83 procent af Dansk Folkepartis egne vælgere bakker DFs udlændingepolitik op, mens knap hver fjerde Venstre-vælger og hver sjette S-vælger foretrækker DFs politik på området.

Blandt socialdemokratiske vælgere, er det kun halvdelen, der bakker partiets udlændingepolitik op.

Kun 4 pct. af S-vælgere vil have radikal udlændingepolitik

Det Radikale Venstre får opbakning fra 6 procent til sin udlændingepolitik, men opbakningen kommer primært fra partiets egne vælgere. Hos Socialdemokratiet, som de radikale har været på konfrontationskurs med om udlændingepolitikken, er det kun 4 procent af vælgerne, der foretrækker den radikale politik på området.

Det fremgår dog også af målingen, at mere end hver fjerde vælger svarer ”ved ikke”, når de bliver spurgt hvilken udlændingepolitik de støtter. Blandt Dansk Folkeparti og Nye Borgerliges vælgere er andelen, der svarer ”ved ikke”, den laveste.

Altinget har samlet svarene i en række tendenser. Skal man tro den, så deler danskerne sig på følgende måde på udlændingeområdet:

  • 27 procent bakker op om en ”ultrastram” udlændingepolitik (Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige).
  • 29 procent støtter en stram udlændingepolitik (regeringspartierne og Socialdemokratiet)
  • 14 procent støtter en blød udlændingepolitik (Radikale, Alternativet og Enhedslisten). Tager man SF med i denne gruppe, så vokser andelen til 19 procent.

Knap hver fjerde Venstre-vælger og hver sjette S-vælger foretrækker Dansk Folkepartis politik på udlændingeområdet