Medie-topchef: DRs ledelse var ligeglad med de private medier

0
2340
DR fremlagde forleden en større spare- og udviklingsplan for Danmarks Radios. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danske Medier forsøgte i årevis at få en konstruktiv dialog med DR-ledelsen om konkurrencen på nettet. Men DR var ligeglad, hævder Danske Mediers formand, JP Politikens Hus’ topchef Stig Ørskov

Danmarks Radios ledelse var i årevis ligeglad med de private medier, som har kritiseret DR for unfair konkurrence på nettet. Det hævder formanden for Danske Medier, Stig Ørskov, der er adm. direktør i JP Politikens Hus, der udgiver Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet.

Stig Ørskov mener, at Danmarks Radio kunne have undgået en del af de aktuelle besparelser, hvis DR-ledelsen på et tidligere tidspunkt havde været imødekommende overfor de private medier og skruet ned for den direkte konkurrence på nettet.

Men Danmarks Radios generaldirektør Maria Rørby Rønn havde ingen forståelse for de private mediers situation. Derfor kom det aldrig til en konstruktiv dialog mellem DR og Danske Medier, og derfor er medieaftalen blevet en noget hårdere nyser for DR, end den kunne være blevet.

Det er i hvert fald synspunktet hos Stig Ørskov, som skriver om sine oplevelser med Danmarks Radio i en facebook-korrespondance med journalisten og medieanalytikeren Lasse Jensen.

Korrespondancen offentliggøres på Medietrends.dk, og her citeres Stig Ørskov for denne beskrivelse:

“Jeg husker tydeligt, hvordan min bestyrelsesformand, Lars Munch og jeg optimistiske cyklede ud til DR Byen for at tale med Maria Rørbye Rønn, da de private netaviser stod over for at introducere digital indholdsbetaling. Vi forventede at møde en generaldirektør med en publicistisk grundforståelse for det samlede økosystem.

Til vores chok var generaldirektøren helt og aldeles ligeglad med de private netavisers udfordringer. Vi mødte en jurist, som henholdte sig til sin public service kontrakt. Og hendes udlægning af den var, at DR skulle lave gratis tekstnyheder i stor stil. Og det skal jeg love for, at DR gjorde. Kort tid efter iværksatte DR en storoffensiv, hvor man blandt andet hyrede nogle af Politikens dygtige digitale redaktører og journalister – og derefter gik i fuld gang med at lave avis til nettet. Akkurat på samme måde som de private netaviser. Blot med den forskel, at DR kunne planke de private netavisers nyheder og forære dem væk”.

Overfor Medietrends siger Stig Ørskov, at Danske Medier faktisk var indstillet på at finde en fornuftig arbejdsdeling med DR, som ikke indebar beskæringer i DR. Men det havde DR ingen interesse i, siger han

“DR anså det ikke for deres opgave at give plads til de private medier. Og det skabte en betydelig frustration i Danske Medier og var helt klart den udløsende faktor bag den indsats, som Danske Medier har gjort de seneste 2-3 år. Meget kunne have været anderledes, hvis DRs generaldirektør havde haft vilje til at deltage i en konstruktiv dialog og havde haft en publicistisk helhedsforståelse,” siger JP Politikens topchef.

I den nye public service kontrakt er der indføjet en bestemmelse om, der ikke må skrives “lange og dybdeborende artikler på dr.dk”. Den bestemmelse, som er blevet kritiseret kraftigt af bl.a. Dansk Journalistforbund, skal ses som en håndsrækning til de private medier, der skal tjene penge på deres netaviser.

Læs også: DF-ordfører: Vi ville have strammet krav til dr.dk endnu mere