Det er ikke Dansk Folkeparti, der står bag formuleringen om, at Danmarks Radio på nettet ikke må skrive lange og dybdegående artikler på nettet, fastslår DFs medieordfører Morten Marinus. Stod det til DF, havde DR kun fået lov at lave selvstændige netnyheder, baseret på sit eget materiale fra radio og TV
Hvor lang er en lang artikel?
DR-ansatte og andre kritikere af den nye public service kontrakt for Danmarks Radio, har de seneste dage haft fokus på især en sætning i den nye kontrakt, som regeringen har forhandlet på plads med Dansk Folkeparti:
“DR kan bringe tekstbaserede nyheder, men skal afholde sig fra lange, dybdegående artikler”.
I følge Politiken er det Dansk Folkeparti, som har fået indføjet kravet om, at der ikke må skrives for langt på dr.dk. Men Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus afviser, at partiet står bag formuleringen om de lange og dybdegående artikler. Han siger til ditOverblik.dk at stod det til DF, var der kommet til at stå, at DR kun må lave digitale tekstnyheder, som er baseret på materiale, DR i forvejen har produceret til tv eller radio.
“Jeg tror, det har været bedre for alle parter, hvis det var endt med vores forslag. Det havde været meget mere enkelt end det nuværende. For hvad er dybdeborende og lange artikler? Nu er det endt lidt mellem to stole, hvor det kan blive sådan lidt elastik i metermål,” siger Morten Marinus.
Svens inspiration
Dansk Folkepartis forslag er inspireret af et svensk forslag, der netop nu er i høring for den svenske public service-kanal SVT. Dét forslag går ud på, at de digitale tekstnyheder på SVT skal være bundet op på nyheder fra SVTs radio- og tv-produktion, suppleret med bureaunyheder. Ligesom i Danmark handler det om at mindske konkurrencen til de private medier, som skal tjene penge på deres digitale nyheder.
“Danske Medier (brancheorganisationen, red.) føler sig presset i en sandwich mellem de store udenlandske aktører og Danmarks Radio. Vi har lyttet til deres kritik,” siger Morten Marinus.
I følge DF-ordføreren har der tidligere været stemning for en formulering a la Dansk Folkepartis hos de andre forligspartiers ordførere. Men da det kom til stykket, var der ikke vilje til at gå så langt. Derfor endte det med formuleringen om de lange, dybdegående artikler”.
Journalistforbundets formand Lars Werge har kritiseret den nye begrænsning i skarpe vendinger. Han kalder det en krænkelse af armslængdeprincippet, dvs. reglen om, at politikere skal undgå at detailstyre på kulturområdet. Men Morten Marinus afviser, at public service kontrakten begrænser DR-journalisternes mulighed for at lave dybdeborende journalistik.
“Selvfølgelig kan Danmarks Radio fortsat lave dybdeborende journalistik. De skal bare ikke gøre det på nettet,” siger Morten Marinus.
Ikke mindre armslængde
Kritikerne kalder det en krænkelse af armslængdeprincippet?
“Der er hverken mere eller mindre armslængde i den nye public service-kontakt end der var i den gamle. Men når der skal lave kontrakter, så er det der, hvor politikerne må, kan og skal opsætte rammer og forpligtelser for DRs arbejde. Den nye aftale indeholder både opstramninger og lempelser. For eksempel får DR meget friere rammer til at udvikle den digitale profil med streaming-tv osv.,” siger Morten Marinus.
Læs også: Kulturminister: Der er ikke mindre armslængde i ny DR-aftale
“Der er hverken mere eller mindre armslængde i den nye public service-kontakt end der var i den gamle”
Morten Marinus, medieordfører, Dansk Folkeparti
