Europarådet hylder muslimsk tørklæde: “Frihed findes i en hijab”

0
2312
Hijaben, det muslimske hovedtørklæde, blev ligestillet med frihed i kampagne, der nu er trukket tilbage. Arkivfoto

Stor vrede i Frankrig over kampagne fra Europarådet, der ligestiller hijab med frihed. Kampagnen er nu trukket tilbage

Kampagnen havde kørt i flere dage på Twitter, før nogen rigtig lagde mærke til den. Tirsdag skrev enkelte franske aviser om kampagnen og dens budskab om, at skønhed findes i mangfoldighed og frihed findes i en hijab (Beauty is in diversity as freedom is in hijab). Så kogte de sociale medier over og dagen efter trak Europarådet kampagnen tilbage efter netop de franske protester.

Hovedbudskabet i kampagnen er samlet i et billede, der viser et halvt ansigt af en kvinde med den traditionelle muslimske hovedbeklædning og et halvt ansigt uden. Den er resultatet af en arbejdsgruppe under Europarådet og finansieret af den organisation. Et budskab, der var dybt chokerende for den franske minister for ungdom, Sarah El Haïry, hvis forældre er marokkanske og som selv er uddannet i Casablanca.

”Det er det modsatte af de værdier, som Frankrig står for. Og Frankrig har gjort det meget klart, at man ikke støtter denne kampagne,” sagde hun i et interview tirsdag aften. Hun hævder, at det netop var den franske modstand, der fik Europarådet til at trække kampagnen, hvilket organisationen ikke har villet bekræfte.

Selvom Europarådet formelt er selvstændig og har 47 medlemslande, ses det i Frankrig som en forlænget arm af EU. Organisationen holder til i den franske by Strasbourg og koster medlemslandene knap fire milliarder kroner årligt.

Kilder: Figaro, Politico