Folketinget har i år givet næsten 5000 udlændinge et dansk statsborgerskab. En national katastrofe, mener Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Marie Krarup
Mens venstrefløjen jublede, så talte Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Marie Krarup om en national katastrofe, da Folketinget torsdag førstebehandlede L73 med titlen “Forslag til Lov om indfødsrets meddelelse”.
Med forslaget, som et stort flertal uden om Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige bakker op, får 2944 personer med udenlandsk baggrund tildelt dansk statsborgerskab.
Tidligere på året gav Folketinget dansk statsborgerskab til 1861 personer, og dermed har næsten 5000 udlændinge fået dansk statsborgerskab i 2020.
“Dagen i dag er en glædesdag. Vi byder 2944 danskere varmt velkommen i vores fællesskab,” lød det fra Socialdemokratiets indfødsretsordfører Lars Aslan Rasmussen.
“Tillykke til os, der sidder herinde, med at vi har fået en masse nye danske statsborgere,” sagde Enhedslistens ordfører Rosa Lund.
DF: Alt for mange statsborgerskaber
Dansk Folkeparti mener ikke, at der er noget er juble over. Står det til DF, skal der højest tildeles 1000 nye statsborgerskaber årligt, og de skal primært gå til personer, der gifter sig med en dansker.
“Der bliver givet alt for mange statsborgerskaber. Selv om at kravene er skærpede, er de ikke skærpede nok. Med denne lov giver vi alt for mange statsborgerskaber til folk fra en kultur, der kun vanskeligt lader sig forene med den danske. Det er ikke godt, for vi har rigeligt med problemer med kultursammenstød i forvejen. Vi behøver ikke mere,” sagde Marie Krarup.
“Vi har rigeligt med problemer med kultursammenstød i forvejen”
Marie Krarup, indfødsretsordfører (DF)
Burde stemme om hver person
Det er Grundlovens §44, der fastslår, at “ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov”. Marie Krarup fastslog, at det er godt, at det er Folketinget, der tildeler statsborgerskab. Et borgerforslag om automatisk tildeling af statsborgerskab efter 10 år i Danmark, som Folketinget også behandlede torsdag, ville være en katastrofe, fastslog hun. Men Marie Krarup er ikke tilfreds med måden, loven bliver til på. Folketinget burde stemme om hver enkelt person, så man kan stemme imod dem, man ikke ønsker at give statsborgerskab, mener hun.
”Vi stemmer om en samlet liste, og vi kan ikke få alle de oplysninger, vi har brug for. Vi burde stemme person for person. Det er jo til grin at stemme om folk, som vi ikke ved noget om. Hvorfor kan jeg ikke få oplyst, om folk er kristne eller muslimer? Noget som er helt afgørende i dag, hvor vi står i civilisationernes sammenstød,” sagde Marie Krarup under 1. behandlingen.
“Hvorfor kan jeg ikke få oplyst, om folk er kristne eller muslimer?”
“En national katastrofe”
Hun kalder det en national katastrofe, at der er givet så mange statsborgerskaber til personer med islamisk baggrund:
”Det har ændret den danske befolkning for altid. Det gælder om at modgå den forandring på alle måder. En af dem er at sige stop for flere statsborgerskaber til personer med islamisk baggrund, ” sagde Marie Krarup.
Se lovforslaget med de 2944 personer, der får nu dansk statsborgerskab
