DF: Regeringens corona-håndtering er for kortsigtet

0
287
Dansk Folkepartis Liselott Blixt vil have en langsigtet plan for coronaindsatsen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

DF’s sundhedsordfører Liselott Blixt kritiserer regeringens mangel på en langsigtet plan for corona-håndtering. Derfor har hun nu taget initiativ til selv at få lavet en

”Kom nu med den plan”.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt har en klar opfordring til regeringen: I stedet for hele tiden at varsle nye coronarestriktioner, så kom i stedet med en langsigtet plan for, hvordan Danmark skal håndtere pandemien over de næste vintermåneder.

”Det virker altså, som om man bare vil gøre et eller andet, og som om det er overraskende, at smittetallet stiger. Men hallo, det er det overhovedet ikke. Folk har lige haft efterårsferie og været sammen med en masse mennesker. Det er helt som forventet. Alligevel virker regeringen i panik,” siger Liselott Blixt til Politiken.

Gør-det-selv

Liselott Blixt har nu selv taget initiativ til at få lavet en langsigtet corona-plan. Idéen kommer fra en høring i Folketinget næste torsdag, hvor sundhedseksperter skal komme med bud på, hvordan Danmark fremover kan håndtere corona. Det er Sundhedsudvalget, der afholder høringen.

”Vi skal finde et leje for restriktioner, vi kan leve med gennem det kommende halve år. Der vil komme mere smitte. Det ved vi. Så hvad gør vi? Og hvordan holder vi jul? Danskerne har brug for klar besked og ikke nye regler 14 dage før juleaften”, siger Liselott Blixt til Politiken.