DF: Moskeer skaber parallelsamfund i ghettoer

0
1777
Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup talte under besøget på Motalavej med bl.a. Ebbe Ahlgren, formand for Bolig Korsør, der administrerer ejendommene på Motalavej. Foto: DF

Dansk Folkeparti har lanceret fire forslag til at komme utryghed og ballade i udsatte boligområder til livs

I samme uge, som den svenske vicerigspolitichef anslog, at den organiserede kriminalitet i Sverige styres af mindst 40 indvandrerklaner, kom det frem, at kriminelle klaner også hærger i en stribe danske storbyer.

Et af stederne er i Korsør, hvor en mangeårig konflikt mellem to libanesiske familieklaner skaber store problemer for ghettoområdet på Motalavej. Konflikten har bl.a. vist sig med masseslagsmål, vanvidskørsel, kamp om narkomarkedet og fyrværkeriangreb på et lokalt supermarked.

Dansk Folkeparti har nu formuleret fire forslag til, hvordan problemerne i ghettoerne kan kommes til livs. Forslaget blev lanceret, efter at udlændingeordfører Pia Kjærsgaard og retsordfører Peter Skaarup mandag var på besøg på Motalavej i Korsør.

De fire forslag fra DF er disse:

1. Ingen moskeer i ghetto-områder
2. Hurtige udvisningsdomme
3. Zoneforbud for beboere, der er smidt ud af deres lejlighed.
4. Nærpoliti i alle ghetto-områder og straf for utryghedsskabende adfærd.

Regeringen har også lanceret sine bud på tiltag, der kan løse problemer med kriminalitet og utryghed på Motalavej og andre ghettoer. Torsdag besøgte statsminister Mette Frederiksen Motalavej sammen med justitsminister Nick Hækkerup og boligminister Kaare Dybvad. Her kom regeringen med følgende tre bud:

1. De, der kører vanvidskørsel, skal have taget bilen med det samme
2. Kriminelle familier skal hurtigere af lejlighedrne
3. Hvis man overtræder zoneforbudet skal det give højere bøder

Læs også:

Kun to betjente dækker uroplaget ghetto – skandale, mener DF

DF: Balladen på Motalavej skal løses af mere politi, fængsel og udvisninger – ikke af imamer