Kun to betjente dækker uroplaget ghetto – skandale, mener DF

0
1847
Peter Skaarup og Pia Kjærsgaard på Motalavej i Korsør. Foto: DF

Dansk Folkeparti vil have nærpolitistation og flere betjente til gehettoområdet Motalavej i Korsør, som hærges af en konflikt mellem to libanesiske klaner. Fortroligt notat viser i følge Berlingske, at der kun er to betjente til at dække området

Meget mere politi i området og flere fængslinger af ballademagere. Dét foreslog DFs udlændingeordfører Pia Kjærsgaard, efter at hun sammen med DFs retsordfører Peter Skaarup mandag besøgte ghettoområdet Motalavej i Korsør, som hærges af en årelang strid mellem to libanesiske familie-klaner.

Nu viser et fortroligt notat, at netop Motalavej har markant mindre politiovervågning end andre af de 27 særligt udsatte boligormåder, som optræder på regeringens ghettoliste. Faktisk er der kun tilknyttet to betjente til området i Korsør, som bl.a. hærges af slagsmål mellem de rivaliserende grupper, narkosalg og vanvidskørsel. Det viser notatet fra Justtitsministeriet, som Berlingske har fået adgang til.

Skandaløst, mener DFs Peter Skaarup:

“Den dækning kan jo forklare, at der har været ballade derude så længe. Mere politi ville lægge en naturlig dæmper på de stridigheder og den kriminalitet, som de to familier står for, og derfor er der brug for en massiv politiindsats. For mig at se er det skandaløst,” siger han.

Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup talte under besøget med bl.a. Ebbe Ahlgren, formand for Bolig Korsør, der administrerer ejendommene på Motalavej. Foto: DF

DF: Ringe politidækning kan skabe parallelsamfund

Til sammenligning er der 205 politibetjente tilknyttet Finlandsparken i Vejle, 202 betjente er tilknyttet ghettoområdet Sunbdparken i Horsens og 107 betjente er tilknyttet ghettoområdet Munkebo i Kolding. Berlingske skriver dog, at tallene ikke kan sammenlignes direkte, fordi betjentene også løser andre opgaver i det område, de er tilknyttet.

Politidirektør Lene Frank, Sydsjællands og Loland-Falsters Politi, mener, at “der i hverdagen er en høj tilstedeværelse af lokalpoliti på Motalavej”. Hun erkender dog, at Motalavej vil være et af de oplagte steder, hvis der skal oprettes flere nærpolitistationer, sådan som regeringen har lagt op til i forbindelse med de aktuelle politiforhandlinger.

Peter Skaarup mener, at der skal placeres en nærpolitistation på Motalavej. Han ser en sammenhæng mellem den ringe politidækning og det faktum, at en lokal imam er begyndt at mægle på Motalavej.

“Når der er så dårlig en politidækning, kan det kaste mennesker fra området i armene på en imam og føre til et parallelsamfund,” siger Skaarup til Berlingske.

Læs også:

DF: Balladen på Motalavej skal løses af mere politi, fængsel og udvisninger – ikke af imamer