DF kræver garanti for fortsat grænsekontrol

0
1790
Dansk Folkeparti vil som en del af politiforhandlingerne kræve, at regeringen garanterer grænsekontrollen de næste fire år, sagde DFs gruppeformand Peter Skaarup på dagens pressemøde. Foto: Carsten Lundager

Dansk Folkeparti gør spørgsmålet om grænsekontrol til en del af forhandlingerne om nyt politiforlig

Grænsekontrollen er en vigtig del af politiets arbejde med at forhindre indbrud. Det mener Dansk Folkeparti, som vil gøre grænsekontrollen til en del af de forhandlinger om et nyt politiforlig, som starter i slutningen af august.

“De mennesker, der kontrollerer grænsen, kan fortælle politiet, hvem de skal holde øje med, og sammen med forskelligt teknisk udstyr, bl.a. scannerudstyr, er det med til at forhindre, at der kommer indbrudskriminelle ind i Danmark fra Østeuropa,” sagde Dansk Folkepartis gruppeformand og retsordfører, Peter Skaarup, på et pressemøde onsdag eftermiddag som afslutning på DFs sommergruppemøde.

Grænekontrol på EUs nåde

Den midlertidige grænsekontrol blev indført i januar 2016 og er løbende blevet forlænget et halvt år ad gangen. Det er, med Peter Skaarups ord, sket på EUs nåde, og det er DF utilfreds med. Står det til DF, skal regeringen ikke lade sig nøje med halvårlige forlængelser. Som minimum skal grænsekontrollen garanteres for de næste ifire år

“Vi mener, at grænsekontrollen er et dansk anliggende. Derfor er det et krav fra vores side overfor regeringen, at man tager et opgør med EU, så vi kan fortsætte grænsekontrollen de næste fire år,” sagde Peter Skaarup på dagens pressemøde.

I forbindelse med DFs sommergruppemøde i Sønderborg var DFs poliitkere på besøg hos den danske indrejsekontrol i grænselandet. Foto: Carsten Lundager