DFs finansordfører Rene Christensen vil have skærpet kontrollen med udbetaling af coronahjælp til erhvervlivet. Virksomheder, der har snydt i skat eller misvedligeholdt skattegæld, skal ikke kunne få hjælp. Det samme gælder selskabskonstruktioner beregnet på at undgå at betale skat i Danmark
Selskaber, som har placeret sig i udlandet for at undgå at betale selskabsskat i Danmark, skal ikke have del i de hjælpepakker, som skal hjælpe erhvervslivet gennem coronakrisen.
Det mener Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen. Han siger det som kommentar til de seneste dages historier om, at selskaber, hvis ejere helt eller delvist er placeret i skattely, har fået 261 millioner kroner udbetalt fra hjælpepakkerne.
Ifølge TV2 er der tale om 247 selskaber, herunder ejerne af kendte kæder som Lagkagehuset, Synoptik, Babysam og Sportmaster. Alle fire kæder har de seneste dage forsvaret sig og afvist, at de er placeret i skattely.
Rene Christensen ønsker ikke at pege på konkrete virksomheder, og han understreger, at et selskab ikke handler ulovligt, fordi det eksempelvis er placeret på de britiske kanaløer Jersey og Guernsey. Men selskaber, som har valgt sådanne løsninger, har truffet et valg, de må tage konsekvensen af, siger han:
”Når man har truffet et valg om, at man ikke vil betale til fællesskabet, kan man ikke forvente, at fællesskabet vil redde én, når lokummet brænder. Vi udbetaler 100 milliarder kroner som vi ikke forventer kommer tilbage igen. Det er penge, som hr. og fru Jensen har betalt. Penge, som tages fra vores velfærdssamfund, der er bygget på et solidaritetsprincip, hvor de bredeste skuldre skal bære mest. Hvis man har valgt det fra ved at trække sit overskud ud af landet, kan man ikke forvente at få hjælp,” siger Rene Christensen.
Kræver mere kontrol med udbetaling
Ud over selskaber, hvis ejere er placeret på eksotiske adresser langt fra det høje danske skattetryk, så mener DF, at der skal gøres mere for at forhindre, at der udbetales hjælp til virksomheder, som har snydt i skat eller har undladt at betale sin skattegæld.
”Vi har fra det allerførste møde om hjælpepakker til erhvervslivet sagt, at der skal være et forholdsvis højt kontroltryk. Men det er desværre ikke tilfældet. Jeg har spurgt ind til, hvor meget kontrol der er, og svaret har været, at kontrollen er ret sporadisk og baseret på stikprøver. Det er alt for lidt. Der vil altid være nogle, der sidder og leder efter huller i systemet. Derfor skal der være en ordentlig kontrol. Det er borgernes penge, og vi skal ikke udbetale hjælp til virksomheder, der har undladt at betale sin skattegæld tilbage eller snydt i skat,” siger Rene Christensen, der mener, at det må være relativt nemt at tjekke, om en virksomhed, der søger om hjælp, har skattegæld.
