DF holder kulturnat med politik, musik og eventyr

0
1821
H. C. Andersen Paraden kan opleves hos Dansk Folkeparti til Kulturnatten.

Dansk Folkeparti er på plads i Landstingssalen ved fredagens Kulturnat i København. Partiet har bl.a. H.C. Andersen på programmet

Årets kulturnat bliver eventyrlig hos Dansk Folkeparti. Når Christiansborg slår dørene op til Kulturnatten fredag den 12. oktober er DF på plads i Landstingssalen klokken 18.00 – 23.30, og her er der H.C. Andersen på programmet. Partiet får nemlig besøg af den odenseansk baserede H.C. Andersen Paraden, som består af 24 små og store skuespillere, som er klædt i kostumer fra den store eventyrdigters repertoire.

Men ”Dansk Folkeparty” byder også på musik af koncertmester Kim Sjøgren og det 15-årige supertalent Stefan, som vandt sidste års udgave af ”Vidunderbørn” på DR.

Publikum får desuden mulighed for at mødes og veksle ord med Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, gruppeformand Peter Skaarup og Folketingets formand Pia Kjærsgaard. Der et politiske indlæg klokken 20.00, 21.00 og 22.00.

Midt mellem politik, musik og eventyr vil der være en ballonmand, som kreere ballondyr til de yngste.