Demokraterne vil afsætte Trump

0
2171
Demokraternes leder i Kongressen, Nancy Pelosi. Foto: REUTERS/Carlos Barria

Demokraternes leder i Kongressen, Nancy Pelosi, vil have præsident Donald Trump afsat. I hendes øjne er han for svækket til at fortsætte som præsident

På nettet bliver den firsårige politiker gjort til grin for sit forslag – næsten lige så meget, som da hun først skosede Donald Trump for hans ringe indsats imod corona virus og derefter selv brød en række regler, da hun absolut ville til frisør. Forslaget bliver af nogen set som et tegn på, at demokraterne trods gode meningsmålinger ikke stoler på, at deres Joe Biden kan vinde den 3. november. Andre minder om, at netop Biden selv er svækket af sin alder, og kunne få samme skæbne.

Men især griner man af hende for at stille et forslag, der er lige så urealistisk som Veganerpartiets valgprogram. Nancy Pelosi vil nemlig bruge en særlig tilføjelse (amendment) til den amerikanske forfatning, nemlig nummer 25. Den indeholder en række bestemmelser om hvordan og hvornår en siddende præsident kan blive tvunget til at trække sig.

Men tilføjelse 25, der blev vedtaget i 1967, er notorisk upræcis. Den taler om at præsidenten kan fratages sin magt i en periode eller i hele valgperioden, hvis han eller hun er fysisk syg eller mentalt svækket. Men den siger for eksempel ikke noget om, hvem der kan afsætte præsidenten.

Både forfatningsjurister og folk, der skriver manuskripter til Hollywood, plejer at mene, at det skal udgå fra en vicepræsident, der er bekymret for landets ve og vel. Men at forestille sig, at Mike Pence, der kan håbe på fire år mere som vicepræsident, skulle vælte ham, der får ham valgt – det virker utroligt. Og skulle højesteret så gøre det – lige som Donald Trump er ved at få udbygget sit konservative flertal blandt dommerne – virker endnu mere utroligt.

USAs præsident Donald Trump har fået grønt lys af sin læge til at deltage i offentlige begivenheder og overvejer at holde vælgermøder i to svingstater denne weekend. Han har kommenteret Nancy Pelosis udspil med et tweet om, at hun er “crazy”. Foto: OLIVIER DOULIERY/Ritzau Scanpix

Trump: Crazy

Selvfølgelig har den stadig siddende præsident kommenteret sagen. Men han er overraskende afdæmpet i forhold til sin normale stil og tempo. Han har tweetet en enkelt gang:

‘Crazy Nancy is the one who should be under observation. They don’t call her Crazy for nothing!’ Eller i oversættelse: ‘Tossede Nancy er den, der burde under observation. Det ikke for ingenting, at de kalder hende tosset.’

Donald Trump på Twitter tidligere fredag.

Derudover nøjes at retweete andres beske bemærkninger om Nancy Pelosi. Der er også nok at tage af.

Kilder: Washington Post, New York Post, Twitter