De Sande Finner sat udenfor døren efter fremgang

0
2944
De sande Finners leder Jussi Halla-aho og partisekretær Riikka Slunga-Poutsalo, da valgresultatet var klar søndag aften. Foto: Vesa Moilanen / Lehtikuva / AFP) / Finland OUT

Kun 6000 stemmer skiller partiet De Sande Finner fra socialdemokraterne, der blev størst ved gårsdagens valg i Finland

Partiet med det markante navn De Sande Finner kom med i Finlands regering ved sidste valg men har haft det svært med den rolle. For to år siden blev partiet splittet i to og en række af medlemmerne fortsatte med at støtte den tidligere regering – herunder alle partiets fem ministre. Resten af partiet gik i opposition og blev stemplet af de andre politikere som nogen, man ikke kan være i stue med.

Derfor er gårsdagens fremgang endnu mere markant, for afhopperne stillede op til valget uden dog at blive genvalgt. Derimod gik partiet selv et enkelt mandat frem og der er kun et mandat op til socialdemokraterne, der nu ventes at danne regering. Ingen af partierne har dog fået over 20 procent af stemmerne, og samlet set har socialdemokraterne og de to andre venstreorienterede partier kun 76 af parlamentets 200 medlemmer.

Formanden for det finske socialdemokrati Antti Rinne fejrer valgsejren. Foto: Antti Aimo-Koivisto / Lehtikuva / AFP) / Finland OUT

Venstre og højre

De Sande Finner, der i dag helst bare vil være kendt som finnernes parti, er unik i europæisk politik. I et land, hvor politik i forvejen er ganske pragmatisk, er De sande Finner kendt for en venstreorienteret politik i forhold til økonomi og velfærd, og en national-konservativ tilgang til værdier og til indvandring. Det nationale spiller en stor rolle i land, der deler grænse med Rusland.

Faktisk vil partiet have flertal sammen med de to partier, det var i regering med siden 2015. Men da de to andre partier har taget afstand til De Sande Finner og især deres kritiske holdning til indvandring, er det ikke umiddelbart en mulighed.