DAGENS OVERBLIK: Koreanske familier genforenet efter 65 år

0
2493
Foto: Lee Ji-eun/Yonhap via AP

Familier genforenet efter 65 år – For første gang i 65 år bliver 89 udvalgte familier fra Nord- og Sydkorea i dag genforenet i den nordkoreanske bjergby Mount Kumbang. 330 sydkoreanere bliver genforenet med 185 nordkoreanere. Genforeningen varer 11 timer og er et resultat af det forbedrede forhold mellem Nord- og Sydkorea.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Tandlæge-regninger er eksploderet – Det er blevet markant dyrere at lægge sig i tandlægestolen. Fra maj 2002 til maj 2018 er priserne på tandlægeydelser steget 52 procent. Det viser tal fra Forbrugerrådet Tænk, som Politiken offentliggør.

Pernille Skipper og Nikolaj Villumsen på vej til pressemødet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

EL: Vi er uenige i rød blok – “Der er uenighed i rød blok, og der er opbrud i dansk politik. Der er på mange måder længere mellem Enhedslisten og Socialdemokratiet, end der er mellem Socialdemokratiet og Venstre”. Sådan sagde Enhedslistens politiske leder Pernille Skipper, da hun sammen med Nikolaj Villumsen, spidskandidat til EU-Parlamentet, holdt pressemøde efter Enhedslistens sommergruppemøde på Hvidovre Hospital.

Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018

Landshold udtaget – Landstræner Aage Hareide offentliggjorde mandag sin første trup efter sommerens VM-slutrunde i Rusland. Ny på holdet er Christian Nørgaard, der i sommer skiftede fra Brøndby til italienske Fiorentina. Nicklas Bentner og Andreas Bjelland blev ikke udtaget. Landsholdet møder Slovakiet den 5. september i en venskabskamp og Wales den 9. september i en kamp i den nye Nations League-turnering.

Foto: Bjarne Lüthcke/Scanpix 2018

Hædret af dronningen – Gitte Bendt, sygehjælper på Odense Universitetshospital, var mandag på Amalienborg for at takke for Fortjenstmedaljen i Sølv. Her får hun en hjælpende hånd med paraplyen af sin mand inden det royale møde.

Foto: ED JONES/Ritzau Scanpix

Kigger mod Nordkorea – Besøgende står i Goseong Observatoriet ved den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea og kigger over mod Nordkorea. 180 familier fra nord- og sydkorea bliver mandag genforenet i 11 timer ved et historisk møde i Nordkorea.