Vi skal styrke den kollektive trafik med el-busser

0
964
Knud Mathiesen, byrådsmedlem i Aarhus.

Stor besparelse af CO2 til gavn for vores miljø og klima

Af Knud N. Mathiesen, byrådsmedlem (DF) i Aarhus

El-busser er fremtidens drift af den kollektive trafik. De er miljøvenlige, støjsvage og billige fremfor udbygning af letbaner, som er vanvittig dyrt. Elbusser er fleksible og kan komme over hele kommunen, det kan en letbane ikke. Vi skal have kollektiv trafik for alle, og ikke kun dem som bor tæt på en letbane.

Vi skal have busserne gjort tilgængelige for handicappede, så de kan køre med bus, og det er der mulighed for med montering af indvendige ramper, som kan udskydes efter behov, så den handicappede kan komme op i bussen uden besvær.

Med den nye teknologi kan man oplade busserne med de såkaldte pantografer på endestationerne. En opladning tager mellem 1½ til 3 minutter, så man kan køre så rigeligt hen til næste endestation.

Beregninger fra København viser, at hvis man udskiftede alle busser i Københavns kommune med el-busser ville det spare luftmiljøet for 20 tons NOx og 25.000 ton CO2 årligt. Københavns kommune har kørt forsøg med el-busser siden 2016, med gode resultater. Så gode at Roskilde Kommune som den første i landet, har udskiftet alle deres dieselbusser til elbusser, og flere andre kommuner har fået øjnene op for eldrift på busser til den kollektive trafik.

Opfordring til alle landets kommuner om at spille en rolle, for at få nedbragt vores CO2 udslip, tænk engang hvis alle kommuner inden 2025 ville gøre som Roskilde kommune og gå over til eldrift på den kollektive trafik. Det ville kunne spare miljøet for uanede mængder af CO2. Århus Kommune har besluttet efter pres fra Dansk Folkeparti at alle busser skal over på eldrift fra 2027 frem for 2030.

Samtidig vil det animere privatbilismen til gradvis at gå over til elbiler, når først teknologien når dertil at køreafstanden bliver langt større. Iflg. bilfabrikken Volvo, som ejes af Kina, vil den være løst om ganske få år. Efter 2025 vil man ikke kunne købe en Volvo på benzin eller diesel, da vil de kun levere Volvo som fossi fri, hvis alt går efter planerne. Iflg. foredrag på Grundfos i Bjerringbro 2018.

Så behovet for yderligtgående forslag, som at forbyde diesel og benzinbiler i de større byer, er blevet en saga blot, vi skal bare have sænket afgiften på elbiler. Hvis vi vil miljøet, er det den vej vi skal gå.

Hvis bl.a. elbusser kunne få lige så gunstige vilkår for afgiftsfritagelse ved indkøb af el, som S-tog og letbaner, så ville merudgiften for at udskifte hele Københavns busdrift fra diesel til el falde fra 68 mio. årligt til bare 19 mio.

Det er normalt heller ikke noget der tales om, når man taler letbane, men en forskelsbehandling er der. Så hvis vi vil miljøet skal denne forskelsbehandling fjernes, det vil også være med til at give billigere kollektiv trafik, hvis ikke man finder på at den besparelse skal overføres til vores letbaner, som ikke er rentable, og formentlig aldrig bliver det. Prioritér elbus drift til den kollektive trafik, og stop nye letbaner. Vi får meget mere kollektiv for de samme penge med elbusser.