Tænk hvis dansk TV nu viste filmen “Stalins Død” fra 2017

0
1499
Morten Dreyer. Foto: Dansk Folkeparti

Morten Dreyer, DF i Dragør, skriver:

Filmen “Stalins Død” fra 2017 er en meget morsom film med en brod. Hvad sker der når en uindskrænket despot dør ?

Først inden døden med hans servile rygklappere, som nervøst griner af hans morsomheder. Alt imens de frygter at komme til at le på et forkert tidspunkt, eller på en forkert måde, så de og familien får en enkeltbillet til et koldt sted i Gulak.

Og da Stalin dør, prøver de hver især at overtage posten.

Hvis Putin pludselig bliver udsat for en uansøgt afsked, er det vanskeligt at se hvem som skal afløse ham.

Filmen kan måske give et billede af en sådan situation. På en morsom måde ganske vist, men bestemt også et bud på hvorledes en afløser som præsident kan tage over.